23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jenny er automatiktekniker, fik ML-Prisen - og så er hun døv

Nu opfordrer hun flere arbejdsgivere til at ansætte både kvinder og døve.

Hverdagen som automatiktekniker hos Gibotech er for Jenny Stensby som for de fleste andre. Bortset fra at hun har en tegnsprogstolk med på arbejde et par timer hver dag. Jenny er nemlig døv. 

Tolken tolker alt fra møder til telefonsamtaler, så det kræve lidt ekstra planlægning, at fx møder lægges i det tidsrum, hvor tolken er til stede, og det er Jennys eget ansvar at planlægge, hvornår tolken skal komme.

- Jeg har fx tolk på under spisepauserne, så jeg kan deltage i den sociale i den sociale snak. Resten af tiden kommunikerer jeg selv med mine kollegaer med mundaflæsning og kropssprog. Bliver det svært, skriver vi på telefon, computer eller papir. Jeg har tit kun behov for stikord for at forstå budskabet eller opgaven, lyder det fra Jenny Stensby.

For Gibotech er der ingen ekstraudgifter forbundet ved at have en døv medarbejder ansat. Det er nemlig jobcenteret, der dækker alle tolkeudgifter. 

Jenny håber, at ML-Prisen og anerkendelsen kan være med til at vise, at flere arbejdsgivere roligt kan ansætte kvinder - også døve. 

- At jeg fik ML-Prisen kan være med til at synliggøre, at kvindelige og/eller døve medarbejdere er lige så dygtige som  de mandlige med hørelse. Når man kun hører, læser eller skriver om mænd i faget, kan man få det billede, at kvinder eller døve ikke kan det samme. Hvis vi kommer tydeligere frem i mediebilledet, bliver det tydeligt, at der er plads til alle i det her fag. 

Hermed er opfordringen givet videre - vi i Gibotech er i hvert fald både glade og stolte over, at have Jenny med om bord.

 Læs mere

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

MDB
Maria Duerlund Bergholm
Marketingkoordinator
+45 20663520 madb@gibotech.dk

Send til en kollega

0.063