23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Teknisk konsulent med god erfaring fra CNC bearbejdning

Vil du være med til at varetage udviklingsprojekter, konkrete konsulentopgaver og support for danske produktionsvirksomheder – så er det måske noget for dig?

Ved at implementere og optimere brugen af CAM software hos vores kunder er du med til at effektivisere deres bearbejdningscentre og produktion med software som f.eks. EDGECAM, WORKNC, NC SIMUL.

Edge-Team søger en teknisk konsulent med god erfaring fra CNC bearbejdning og produktionsoptimering.

Er du klar på at lære nyt hver dag?
Hos Edge-Team er dagene ikke ens. Ud over den daglige support af vores kunder og planlagte projekter – vil der hele tiden være nye udfordringer, som lander på dit bord og som du selvstændigt bliver ansvarlig for at finde en løsning på.
Du vil ofte være fra start til slut i et helt projekt. I salgsprocessen supplerer du vores sælger med præsentation og analyse.

Du elsker at være på forkant med den nyeste teknologi og metoder inden for CAM og ikke er bange for at prøve nye ting af i din hverdag.

Kan du se dig selv i følgende arbejdsopgaverne?

  • Support af CAM software til fræsning, drejning og gnistbearbejdning
  • Konsulentopgaver
  • Implementeringsprojekter
  • Konsulentbesøg mhp. at opretholde kundetilfredshed hos vores kunder, etablere mersalg mm.
  • Presales opgaver i salgsprocessen
  • Afholde kursus & brugertræning i programmerne

Denne stilling kræver, at du har solid CAM-erfaring og har et godt kendskab til programmering og bearbejdning på CNC maskiner. God erfaring i avancerede bearbejdningsstrategier og erfaring med 5 akset simultan er en fordel.

Du har en teknisk baggrund som f.eks. industritekniker, værktøjsmager, maskinarbejder, CNC operatør/programmør eller lign.  

Vi tilbyder
Her får du en uhøjtidelig omgangstone, flad struktur og et selvstændigt job med stort ansvar. Du tilbydes en god løn med pensionsordning.
Vi er et godt team, hvor det sociale vægtes højt. Vi afholder løbende sociale arrangementer og har en årlig fælles skitur.

Din arbejdsplads bliver vores kontor i Egå eller Odense. Stillingen er fuldtid.

Lyder det interessant?
Så send dit CV og din ansøgning til job@edge-team.com, mærk ansøgningen ”Teknisk CAM Konsulent”.

Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger, så send din ansøgning snarest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lis-Linette Knoth Grand på 70 200 392

EDGE-TEAM A/S
Muslingevej 38
8250 Egå
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27956254
P nummer: 1010670302

Kontaktperson

LKG
Lis-Linette Knoth Grand
lkg@edge-team.com

Send til en kollega

0.046