23948sdkhjf

Kyocera Unimerco flytter KYOTECH-seminaret til september

| Medlemsnyhed | Indrykket af Kyocera Unimerco Tooling A/S

På grund af Covid-19 situationen i Danmark har seminaret tidligere været udskudt, men nu bekræftes det, at det tekniske seminar afholdes 23. september på værktøjsproducentens adresse i Sunds ved Herning

Temaet er fortsat bearbejdning i aluminium og rustfrit stål og kommer til at indeholde både teori og optimal bearbejdning af materialerne i praksis. Seminaret er gratis og er målrettet dig som professionelt arbejder med spåntagning og produktion inden for metalindustrien.

Der vil i løbet af dagen blive gennemført en række spændende værktøjsdemonstrationer inden for boring og fræsning i de nævnte materialetyper, men også titanium. Du kan blandt andet opleve danmarksnyheden GammaDrill, som er særdeles effektiv ved boring i aluminium, men også ekstrem højhastighedsfræsning med Kyocera Unimercos MFAH-planfræser.

KYOTECH-seminaret er en spændende mulighed for dig, som ønsker at få maksimalt udbytte af dine værktøjer og sikre bearbejdningsprocessen er optimal. På seminaret får du rig mulighed for at stille spørgsmål - få råd og vejledning til aktuelle udfordringer - men også mulighed for at udveksle erfaringer og problemstillinger på tværs af øvrige deltagere og Kyocera Unimercos specialister.

Vil du vide mere eller vil du tilmelde dig årets KYOTECH-seminar, skal du klikke her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Kyocera Unimerco Tooling A/S

Drejervej 2
7451 Sunds
Danmark
Kyocera Unimerco Tooling A/S

Send til en kollega

0.093