23948sdkhjf

INOX udvider med 3 nye lagerhaller

| Medlemsnyhed | Indrykket af INOX Stål Handelsselskab A/S

Efter et stort byggeprojekt i hele 2019 står der nu 3 nye flotte lagerhaller klar hos INOX i Ry. Dermed har virksomheden udvidet sin lagerkapacitet med 3000 nye m2 og får i alt 11.000 m2 lagerplads.

Det betyder, at der er mere plads til de rustfrie produkter, at virksomheden kan vækste og arbejdsgangene effektiviseres. Ud over de nye lagerhaller har INOX også opført et nyt fuldautomatisk lager til deres brede produktprogram i rustfrie fittings. 

"Fittings er et produktområde, hvor vi har oplevet stor vækst, og det er derfor vigtigt for os at have de optimale forhold til pakning og levering af fittings," fortæller adm., direktør Henry Hansen.

"Vi ønsker at levere den bedste kvalitet og service til vores kunder. Derfor er det afgørende for os at følge med tiden og have moderne og effektive lagerfaciliteter," fortsætter han.

Når Danmark igen åbner helt op, har INOX planer om at invitere kunder, leverandører og samarbejdspartnere indenfor i de nye lagerhaller.

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
INOX Stål Handelsselskab A/S

Boeletvej 7
8680 Ry
Danmark
INOX Stål Handelsselskab A/S

Send til en kollega

0.079