23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Prime Cargo har ibrugtaget verdens største Autostore til 3PL

Udviklingen i e-handel er en kraftig udfordring for virksomhedernes lagerkapacitet. Prime Cargo i Kolding har ibrugtaget verdens største Autostore til 3PL, hvor Tecsys WMS leverer data og integrerer til alle kunderne.

Tecsys WMS sørger for, at Prime Cargo kan håndtere ordrerne for sine kunder, der blandt andet tæller Magasin-kæden. Magasin har netop bebudet at ville øge sin satsning på e-handel markant.

”Det er en større investering, men nødvendig for at sikre konkurrenceevnen. Og vi er tilfredse med, at Business Casen holder", siger Morten Høilund, adm. direktør for Prime Cargo i Kolding. Af konkurrencemæssige grunde, vil Morten Høilund ikke komme ind på, hvad ROI er på investeringen.

E-handlen vokser 15-20 procent årligt. Samtidig er kravene til hurtig levering og servicekvaliteten høje. Den skal også kunne håndtere, at antallet af pakker kan være 10-20 gange større end normalt på de store e-handelsdage som Black Friday. Derfor satser en 3PL som Prime Cargo på at automatisere så meget af håndteringen som muligt. Prime Cargo forventer også at vokse mere end markedet, nemlig med 25 procent.

Henter automatisk blandt 88.000 kasser
”For at være konkurrencedygtig i forhold til konkurrenter i udlandet, skal vi være supereffektive. Vi har investeret i et automatisk lager, hvor robotter finder varerne til forsendelse. Det sparer medarbejderne for mange kilometer hver dag og for stress på de store dage som op mod jul.

Det betyder, at vi kan have tre gange flere varer på samme plads, og medarbejderne bruger en tredjedel af den tid, de før skulle bruge på hver forsendelse. Med kapacitetsforøgelsen er vi godt rustet til at betjene vores kunders vækst og få nye kunder ind.” fortæller Morten Høilund.

To haller på i alt 4.000 kvadratmeter er ombygget til Autostore systemet. I stedet for traditionelle lagerreoler med plads imellem, hvor medarbejder kan gå ind og plukke, er hele grundfladen dækket af lagerkasser, 5.500 i alt. I højden er der plads til 16 kasser, så lageret rummer 88.000 kasser. Afhængig af varernes størrelse kan en kasse rumme op til 12 varenumre. Det giver systemkapacitet på over en million varenumre i det nye lager.

45 robotter kører på et intelligent grid-skinnesystem ind over kasserne og dykker ned, hvor den ønskede vare er, henter kassen og sender den til en bemandet outbound station. Kasse efter kasse.

”Tecsys logistikstyring fortæller robotten, hvor varerne er, i hvilke rækkefølge kasserne skal hentes og afleveres, så processen kører smidigt og effektivt”, siger Michael Ynill, WMS Specialist, Tecsys. Han fortsætter: ”Udfordringen er, at systemet leverer data i den rette hastighed og logik i forhold til den fysiske indretning. Her bruges blandt andet AI til at opsamle erfaringer, som løbende bruges til at optimere processen”.

Tecsys leverede det første WMS til Prime Cargo i 2007 og har løbende udviklet på det, efterhånden som nye muligheder for optimering er opstået.

Automatiseringen af plukningen har flere afledte effekter påpeger Morten Høilund: Der er ro om den manuelle operation. Vi undgår meget af den stress, der kan være op mod jul og specielt efter Black Friday, hvor vi alene får 100.000 forsendelser”.

Fra Prime Cargo tog beslutningen, gik der 8-9 måneder med opbygning og test af systemet. I begyndelsen af 2019 startede de med at tømme to eksisterende haller gøre plads til nye grid. I juli var det nye på plads, og juli-august gik med at teste alle aspekter. Tecsys bidrog også med rådgivning om den fysiske opbygning.

”Vi gik live i september”, siger Morten Høilund og tilføjer: ”Implementeringsforløbet er det bedste, jeg har oplevet i mine 20 år i branchen. Tiden var presset, men holdt, og leverandørerne har været fleksible og bidraget på bedste vis”.

Prime Cargos nye, større kapacitet forventer de dog ikke rækker langt ud i fremtiden. De ser allerede nu på udvidelsesmuligheder, og med de fornuftige resultater forventer de at få OK til at investere yderligere i kapacitet. I Kolding råder Prime Cargo over yderligere 16.000 kvadratmeter haller som benyttes til e-handel.

”Om tre år har vi verdens største Autostore terminal. E-handlen er i vækst, og forbrugerne forventer hurtig levering. Med Tecsys WMS+Autostore har vi en stærk konkurrenceparameter, der sikrer servicekvalitet og kort leveringstid til priser, der er konkurrencedygtige internationalt”, slutter Morten Høilund.

Læs mere om Tecsys WMS

Tecsys A/S
Stationsparken 25
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18195496
P nummer: 1001450996

Kontaktperson

Natalia Tjelum Henriks
Marketing Manager
+45 88335704 DK-marketing@tecsys.com

Send til en kollega

0.047