23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mere digital tilstedeværelse hos Seco Tools A/S

Ligesom andre industrivirksomheder har værktøjsproducenten SECO Tools A/ S måttet tænke kreativt i forhold til at fastholde kontakten, servicen og leverancerne til kunderne i denne surrealistiske tid.

Af Karina Davids -kdmarketingsupport.

Da Seco Tools A/S igennem den seneste måned hverken har kunnet besøge størstedelen af deres kunder eller gennemføre den sædvanlige fysiske undervisning på de tekniske skoler rundt om i landet, har de som så mange andre virksomheder måttet tilpasse sig situationen og finde nye måder at arbejde på.

Fjernundervisning på landets tekniske skoler
Siden 2008 har Seco Tools A/S undervist industriteknikere og værktøjsmagere på landet tekniske skoler. Det gøres normalt via gæsteforelæsninger, hvor Seco kommer ud på skolerne for at præsentere og dele ud af den seneste nye viden og praktiske erfaring. Da det som bekendt ikke er muligt i øjeblikket, har Secos undervisere i stedet afholdt flere tekniske webinar om blandt andet hårdmetal fremstilling, dynamisk fræsning og forskellige fræse og dreje strategier, for elever fra hele landet. Vores erfarne tekniker Svend Jørgensen har stået for undervisningen og afholdelsen af webinarerne, og eleverne har taget godt mod den nye metode. Rent faktisk så godt, at Seco Tools fremover vil overveje om nogen af gæsteforelæsninger kan erstattes af webinarer. ”De fysiske gæsteforelæsninger kan noget særligt i forhold til at opbygge en relation og fortrolighed med eleverne, men når den er skabt, kan elementer af undervisningen måske sagtens foregå via webinarer. Det vil både spare os tid og kilometer på landevejene”, siger Svend Jørgensen


Øget brug af digitale platforme
I forhold til mange mindre virksomheder har vi haft den fordel, at vi allerede har et veludviklet bagkatalog af digitale hjælpeværktøjer, som har gjort det nemmere for os at hjælpe kunderne på afstand. Vores kunder har i den seneste tid fået øjnene op for de mange virtuelle muligheder, og vi har derigennem også oplevet en stigende brug af specielt Seco My pages. My pages er en online butik, hvor kunderne kan søge efter produkter, købe online, få regelmæssige produktopdateringer og følge deres ordrer. Tilknyttet til My pages er også appen SUGGEST, hvor kunderne kan få vejledning i forbindelse med en ny opgave eller kan undersøge mulighederne for at vælge andre værktøjer til et eksisterende projekt. Så vi er heldige, at vi er nået så langt med digitaliseringen af virksomheden, fortæller adm. direktør for Seco Tools i Danmark, Henrik Mathiasen.

Dag til dag-levering
Vores fabrikker i Sverige og Tyskland kører næsten uændret, så vi er forsat i stand til at levere størstedelen af vores ordrer fra dag til dag. Vi haft lidt problemer med enkelte produkter, der blev produceret i Indien. De er nu blevet flyttet til andre europæiske fabrikker, så vi er med til at holde hjulene i gang hos produktionsvirksomheder i Danmark, slutter Henrik Mathiasen.

 

Seco Tools A/S
Kirkebjerg Allé 88 St
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55273812
P nummer: 1002030462

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047