Ledningsomlægninger skal bane vej for letbanen
Den nye letbane i hovedstadsområdet medfører omlægninger for mere end 50 forskellige ledningsejere grundet gæsteprincippet
I forbindelse med letbaneanlæggelsen har isoplus leveret 600 kanalmeter i ø323-500/610-900 i serie 2 med tilhørende komponenter samt muffe- og alarmmontage på VEKS’ berørte fjernvarmeledninger.
For at undgå at skulle flytte alle eksisterende rør og for at formindske vanskeligheder for svejse- og muffearbejdet, har isoplus leveret to specialfremstillede z-bøjninger i fem meters længde. De specialfremstillede z-bøjninger er bukket i et stykke og udført uden svejsninger.
Projektet har også været underlagt særlige krav til konstruktion, fremstilling, overvågning og kontrol, da temperaturen overstiger 110°C. Dermed falder projektet nemlig ind under direktivet for trykbærende udstyr (PED), hvortil yderligere sikkerhedskrav er nødvendige.
Læs mere om projektet på https://www.isoplus.dk/ledningsomlaegninger-for-letbanen/