23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bedre synergi mellem Axflows pumper, filtre og UV Systemer

Axflows nye produktchef for filterafdelingen har ambitioner om at skabe en bedre synergi mellem vores pumpe- og filterløsninger.

På den måde kan kunder til Axflows pumper, vakuumpumper og kompressoranlæg også få glæde af luft- og vakuumfiltre, trykluftfiltre, ventilationsfiltre, steril filtrering eller UV systemer.

René Trost-Tryck skal bruge sine 25-års erfaring med filterløsninger hos internationale fødevarevirksomheder, drikkevareproducenter og virksomheder i pharmaindustrien til at udbrede Axflows store sortiment af filterløsninger for kunder.

Som ny produktchef har René Trost-Tryck ambitioner om at blive en god samarbejdspartner for alle Axflows kunder og udvikle nye filterløsninger, der effektiviserer kundernes produktion.

Bredt sortiment af filtre og UV systemer til industrien

En af styrkerne ved Axflows filterafdeling er ifølge René Trost-Tryck vores brede sortiment af filtre.

"Axflow kan levere filtre og UV systemer til næsten hvad som helst. Det kan for eksempel være UV løsninger til dambrug eller filterløsninger til producenter af vin og øl, der sikrer en længere holdbarhed," fortæller han og fortsætter:

"Inden for spildvandsområdet tilbyder vi filtrering, der kan give større vandbesparelser. Og i pharmaindustrien er filtre vigtige for produktsikkerheden og de høje hygiejnekrav."

Det brede filtersortiment betyder, at René Trost-Tryck ser et stort potentiale for leverancer til Axflows eksisterende kunder:

"Vi ser ofte, at en kunde, som bruger vores pumper, også har brug for en filterløsning. Derfor skal vi udnytte synergien og tilbyde samlede løsninger, så kunderne både får gavn af vores pumper, vakuumpumper, kompressoranlæg, filtre og UV systemer i produktionen."

25-års erfaring med filtre og UV systemer i Europa

René Trost-Tryck har allerede erfaring med filterløsninger gennem en menneskealder til fødevarer- og pharmaindustrien.

Han er glad for at være en del af Axflows filterafdeling, hvor han nu varetager salg, leverandørkontakt, kundepleje og forhandling af Axflows filtre og UV systemer til kunder.

"Jeg håber, jeg kan være med til at udbrede Axflows filterløsninger, så vi kommer ud og fortæller om vores brede sortiment af luft- og vakuumfiltre, trykluftsfiltre og ventilationsfiltre, steril filtering til væsker og trykluft samt UV systemer til endnu flere," siger han og fortsætter:

"I pharmaindustrien er der meget høje krav til hygiejne, sporbarhed og dokumentation. De erfaringer har jeg taget med mig i Axflow, hvor jeg også skal arbejde med filtrering i procesindustrien."

René Trost-Tryck er uddannet merkonom og har arbejdet med filtrering siden 1996.

I mere end 18 år var han ansvarlig for salg af filtre hos det tyske selskab KHS GmbH, som leverer filter- og emballagesystemer til drikkevare- og fødevarebranchen.

Senest kommer han fra en stilling som salgschef hos Axflows leverandør Eaton Filtration, der er en af verdens førende leverandører af væskefiltrering til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Her var han igennem 12 år ansvarlig for afsætning af filtre i Skandinavien hos eksempelvis bryggerier, fødevareproducenter og virksomheder i pharmaindustrien.

Hos Axflow har han set frem til at blive en del af en dansk firmakultur med nye kunder og nye kollegaer:

"Hvor jeg før arbejdede med filtre i hele Skandinavien, skal jeg hos Axflow fokusere på filtre og UV systemer til Danmark og Norge. Samtidig har jeg glædet mig til at blive en del af en af Europas største leverandører inden for pumper, vakuumpumper, kompressorer og filtre til procesindustrien med mange dygtige kollegaer," fortæller han.

AxFlow A/S
Schæfergårdsvej 19
2765 Smørum
Egedal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20557699
P nummer: 1004625253

Kontaktperson

CBT
Charlotte Bagger Thomsen
Produktchef
+45 48168870 cbt@axflow.dk

Send til en kollega

0.047