23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lille svejserobotløsning opfordrer til fleksibilitet i produ

Nu om dage kan en ny kollega resultere i en helt ny situation, hvis den nye kollega er en robot. Meningen med de små kollaborative robotter (cobots) er, at de deler arbejdspladsen med svejseren og dermed fungerer som svejserens forlængede arm.

CoWelderTM er en automatiseret svejseløsning fra svejsemaskinefabrik­ken Migatronic A/S i Fjerritslev, der overhaler de fleste andre løsninger med hensyn til fleksibilitet. Desuden kræver løsningen kun en ganske lille investering.

Pakkeløsninger til MIG og TIG

Det er muligt at vælge mellem 18 forskellige CoWelder-pakker til enten MIG-svejsning eller TIG-svejsning med højtydende Migatronic svejsemaskiner og en robotarm fra danske Universal Robots. Alle andre dele er inkluderet, bl.a. en teach/programmeringsenhed, selvbalancerende bordophæng og ekstra robust svejsebrænder.

Til MIG-svejsning kan brugeren vælge en Omega 300 svejsemaskine eller den højtydende Sigma Select med 400 ampere, luftkølet eller vandkølet med eller uden puls. Til TIG-svejsning får brugeren en Pi TIG med 350 ampere AC/DC, vandkølet med eller uden koldtrådsfremføring. Alle svejsemaskiner kan sammensættes med en UR5 robotarm med en rækkevidde på 850 mm eller en UR10 robotarm med en rækkevidde på 1300 mm. UR10 har altså en stor rækkevidde, som giver brugeren mulighed for at svejse større emner på robotten. Alle pakkerne er CE-certificeret og kræver ingen afskærmning. Den enkle opsætning gør det nemt at integrere CoWelder i den eksisterende svejseproduktion.

- CoWelder kan revolutionere produktionen af enkle emner, uanset om det er små eller store produktionsserier. Den leveres fuldt monteret, klar til at installere og sætte i drift. Automatiseret svejsning behøver ikke at være kompliceret, og den her løsning beviser, at der heller ikke kræves en stor investering. En klar win-win for små og mellemstore produktionsvirksomheder, også dem med begrænset erfaring inden for robotsvejsning, siger Henrik Overgaard, sales manager hos Migatronic.

Ekstrem fleksibilitet

Ekstrem fleksibilitet kommer til udtryk i et katalog af emner, hver med et tilhørende program. Operatøren (oftest en svejser) kan skifte mellem programmerne utallige gange i løbet af en arbejdsdag og på den måde svejse forskellige emner på samme robot, både små og store serier.

Hos Svend Frederiksen Maskinfabrik i Ringe stiller produktionen af skræddersyede emner i varierende seriestørrelser store krav til både svejseudstyr og fleksibilitet i produktionen. Derfor investerede virksomheden i en CoWelder robotløsning:

- Vores produktionsserier varierer typisk fra enkeltstyksproduktion til 1000 enheder, hvilket understreger vigtigheden af altid at have en fleksibel produktionsproces, der nemt kan tilpasses kundernes specifikke behov […] Vi er meget tilfredse med CoWelder’s fleksibilitet og brugervenlighed, da den passer perfekt til vores behov for en automatiseringsløsning, der kan tilpasses stor variation i design og seriestørrelser, fortæller Fleming Frederiksen, direktør hos Svend Frederiksen Maskinfabrik.

Nem programmering

Programmering af CoWelder er enkel, selv for uerfarne operatører. Alle svejsere kan lære at styre den brugervenlige og intuitive skærm, som er CoWelder’s hjerte. Alt efter kompleksitet tager det kun omkring en halv time at programmere et nyt emne. Svejseproduktioner kan hurtigt tilpasses ændringer i virksomhedens produktportefølje og påtage sig nye opgaver eller engangsprojekter. Med andre ord behøver værkføreren ikke bekymre sig om eventuelle fremtidige svejserelaterede ændringer i produktionen.

L&S Technischer Handel i Olfen i Tyskland producerer ikke store serier; typisk ligger seriestørrelserne på 50-800 styk. Desuden findes der forskellige varianter, så programmering og ændring af en klassisk automatiseringsløsning ville koste både tid og ressoucer i form af en programmør. Den udfordring har CoWelder løst. Når først et program til en komponent er udarbejdet, kan man kombinere programmer efter behag og kalde dem frem med et par klik på robottens touchskærm. Komponenterne blandes på den måde helt vilkårligt. Man kan også i løbet af få minutter skifte mellem typer og rækkefølgen af de producerede komponenter.

- Vi er begejstret for CoWelder, fordi det er nemt at programmere komponenter og skifte fra en komponent til den næste - den er utrolig fleksibel", siger Torsten Lezius, administrerende direktør hos L & S Technischer Handel.

Ved programmeringen af CoWelder flytter operatøren ganske enkelt robotten manuelt til de ønskede positioner eller bruger Teach panelet (skærmen) til opsætningen af programmet. En 3D-simulering på skærmen giver optimalt overblik.

Hvad er svejserens rolle?

En CoWelder kommer aldrig til at erstatte en svejser, da CoWelder er svejserens nye kollega. Den optimerer arbejdsprocedurerne i det tætte samarbejde med svejseren. CoWelder leverer ensartet høj kvalitet og øger effektiviteten. Det er flot håndværk – med en robot.

- Svejseren anbringer små metaldele i montagefiksturen og aktiverer CoWelder, der så svejser det endelige emne. Ind imellem kan svejseren udføre andre småopgaver, men stadig være ansvarlig for kvaliteten af det arbejde, som robotten udfører, forklarer Henrik Overgaard, sales manager hos Migatronic.

Medarbejderne hos L & S Technischer Handel havde en meget positiv indstilling til deres nye kollega, hvilket gjorde det nemt at indføre CoWelder i det daglige arbejde. De betragtede aldrig robotten som en konkurrent, men har fra starten brugt den som en aflastning, der befriede dem for kedelige rutineopgaver.

Metalvirksomheden Kuhz Metallbau i Bad Doberan i Tyskland har oplevet, at det er svært at finde kvalificerede medarbejdere. Samtidig havde indehaveren Roland Kuhz betænkeligheder ved tidsforbruget til medarbejderkvalificering, og de tilgængelige standardcellers manglende fleksibilitet samt deres pladsbehov afholdt virksomheden fra at anskaffe en robotcelle. Derfor slog virksomheden til, da de hørte om Migatronics CoWelder robotløsning, hvis fleksibilitet giver Kuhz Metallbau mulighed for at svejse seriestørrelser på 20-300 stk. Efter levering og idriftsætning med hjælp fra Migatronic og en halv dags instruktion kunne medarbejderne producere de første komponenter. I løbet af et to-dages træningsforløb med Migatronic blev to medarbejdere undervist i programmering af CoWelder.

- CoWelder har været i drift i 7 måneder nu. Vi har i øjeblikket en ordre i produktion, som vi førhen ikke kunne have sagt ja til. Det drejer sig om 1200 svejsepositioner på 600 komponenter. CoWelder gjorde, at vi turde give os i lag med ordren. Det er svært at motivere en medarbejder til at lave det samme i 700 timer. Det er ikke et problem med CoWelder, forklarer Roland Kuhz om den positive udvikling, som den nye robot-kollega har gjort mulig.

Sigma Select svejsemaskine som strømkilde

Sigma Select-serien til MIG-svejsning er en fleksibel svejsemaskine, hvor kunderne kan tilpasse funktioner og egenskaber præcist efter deres behov. Sigma Select fås med 400 ampere og forskellige funktioner og programpakker, der giver brugeren mulighed for at udføre avancerede svejseopgaver med CoWelder.

For eksempel er det muligt at svejse i store godstykkelser med PowerArc eller at lave TIG-lignende svejsesømme med DUO Plus funktionen. Gassparefunktionen IGC® (Intelligent Gas Control) er inkluderet i alle pakker. IGC er især en fordel for en semi-automatiseret løsning som CoWelder, som i de fleste tilfælde vil have flere lysbuetimer og dermed naturligt flere start og stop end ved manuel svejsning.

Ensartede TIG-svejsesømme i særklasse

TIG-svejsning med CoWelder er særdeles velegnet til produktion i varierende seriestørrelser af rør, plader og profiler i rustfrit stål og aluminium, fx i fødevareindustrien. Derudover sikrer robotten ensartede svejsninger hver gang. Med koldtrådsfremføring er det muligt at øge svejsehastigheden betragteligt sammenlignet med manuel TIG-svejsning. På den måde kan det betale sig at automatisere selv helt små serier.

PI 350 AC/DC svejsemaskinen til TIG-svejsning er udviklet til de mest avancerede svejseopgaver. Samtidig får brugeren adgang til hæftefunktionen TIG-A-Tack til ultrasmå og præcise fikseringer uden baggas i austenitisk rustfrit stål og D.O.C til hurtigere AC-svejsning.

Migatronics in-house ekspertise i både robot- og svejseteknologi giver kunderne en klar fordel, fordi de dermed har rådgivning om bl.a. optimering af svejseprocesser og nyeste viden om robotsvejsning lige ved hånden.

Migatronic Automation A/S
Knøsgårdvej 112
9440 Aabybro
Jammerbugt Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10086876
P nummer: 1000015626

Send til en kollega

0.047