23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lindahl Biobrændsel har købt ny opbygning

SAWO's afdeling i Køge har leveret en ny opbygning med en HIAB X-HiPro 262 EP-5 CD kran og et SAWO CLF326S-3W wirehejs monteret.

Opbygningen er leveret på et 4-akslet Scania R 500 trippel chassis. Chassiset er med CR20N førerhus og 4.150 mm akselafstand og fuld luftaffjedring.

HIAB kranen er monteret bag førerhuset og er leveret med 5 hydrauliske udskud, 2 ekstra rørføringer montering i slangeruller indvendigt i kranarmen og stor oliekøler. Kranens betjening er CombiDrive 3 radiostyring med display, hvorfra kranens støtteben også betjenes. Som ekstra udstyr har SAWO programmeret betjening af tip og pendelsider ind i kranens radiostyring, så kunden kan betjene et helt vogntog fra CombiDrive 3 radiostyringen. 

Bag kranen er SAWO wirehejset monteret, og dette er leveret med nødvendig hydraulik for pendelsider og kørsel med tip/kærre. 

Bilens bagende er opbygget med hydraulisk centermonteret kofanger, med udskud på 550 mm og trækudrustning. 

Endvidere er der leveret et CPL320 containerlad med pendel i venstre side og hel højre side, der er monteret med hjælpefjeder, således at den er nem at åbne og lukke for en enkelt mand.

Opbygningen er leveret til Lindahl Biobrændsel, der til daglig arbejder med salg og levering af biobrændsel, herunder pilleovne og fyr samt træpiller, brænde og spåner. Kranbilen skal hjælpe dem med leverancer og aflæsning.

SAWO A/S
Industrimarken 1
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57008113
P nummer: 1003731979

Kontaktperson

VKK
Vivian K. Knudsen
Marketingkoordinator
+45 24880414 vkk@sawo.dk

Send til en kollega

0.05