23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Drejede komponenter fra Ishøj Mekaniske skaber udvikling i produktionen hos Scandiloc

Ishøj Mekaniske har i snart 10 år leveret drejede komponenter til virksomheden Scandiloc. Det har resulteret i et solidt samarbejde om udviklingen af nye produkter.

Med Ishøj Mekaniske som leverandør af drejede komponenter til greb, glider processen hurtigere i produktionen, og Scandiloc sparer både tid og ressourcer.

De drejede komponenter til Scandiloc produceres til greb i rustfri stål, der bruges til håndtag i ventilationsindustrien. 

”Ishøj Mekaniske leverer fire drejede hoveddele til vores greb, der består af i alt 10 dele, der samlet set vejer omkring 800 gram. Derudover består grebene af møtrikker og rør, hvor håndtagene stikkes ind. Håndtagene skal kunne holde i lang tid og klare stor modstand,” fortæller supply chain manager hos Scandiloc, Mikael Aaberg. 

Ishøj Mekaniske leverer desuden små stag i aluminium på ca. 30 millimeter til Scandiloc, der bruges til luger i vindmølleindustrien.

Samarbejdet om drejede komponenter skaber stor værdi for produktudviklingen

10 år som kunde hos Ishøj Mekaniske har givet Scandiloc et tæt samarbejde med sin foretrukne leverandørvirksomhed. Forholdet stikker dog noget dybere end det. Ifølge Mikael Aaberg har det nemlig stor værdi for Scandiloc, at de kan sparre med Ishøj Mekaniskes nøglemedarbejdere i udviklingsprocessen af nye produkter:

”Ishøj Mekaniske betragter os ikke bare som deres kunde, og omvendt er de ikke blot en af vores leverandører. Vi er begge lokale virksomheder, der opererer inden for samme felt og kan relatere til samme problemstillinger. Det betyder, at vi kan bruge hinanden til at samarbejde om vores udviklingsprocesser,” siger Mikael Aaberg og fortsætter:

”Ishøj Mekaniske har været med i udviklingen af et håndtag med stort greb, og vi taler løbende sammen om, hvordan vi kan gøre opdateringer af drejede dele bedre, billigere og hurtigere. Vores samarbejde med Ishøj Mekaniske har derfor stor betydning for udviklingen af vores produkter i virksomheden.”

Samme leverandør effektiviserer produktionen

Der er en helt særlig årsag til, at samarbejdet om produktudvikling mellem Ishøj Mekaniske og Scandiloc fungerer optimalt. Ishøj Mekaniske har nemlig et tæt samarbejde med Scandilocs som leverandør af drejede komponenter til grebene i rustfrit stål, hvilket ifølge Mikael Aaberg effektiviserer processen, når produkterne skal testes og justeres.

”Det er meget vigtigt for os, at komponenterne lever op til vores krav om præcise mål. Vi har tidligere modtaget komponenter fra to forskellige leverandører, hvor målene i sidste ende ikke har været nøjagtige. Ved at benytte samme leverandør undgår vi unøjagtige mål, når produktet sammensættes, samtidig med at vi sparer tid og ressourcer. Ishøj Mekaniske leverer samtlige komponenter til grebene, hvilket gør, at processen glider hurtigere og forløber uden større komplikationer.”

Scandiloc går ikke kun op i at få leveret de rigtige produkter til de rigtige mål. Det er også afgørende, at komponenterne har de rigtige priser, og det gør sig gældende hos Ishøj Mekaniske.   

”Vi er meget tilfredse med den måde, tingene foregår på hos Ishøj Mekaniske. De forstår vores behov og udfordringer – og så kan vi se på bundlinjen, at pris og produkt spiller godt sammen. Så det er hele pakken, der fungerer for os i samarbejdet med Ishøj Mekaniske,” siger Mikael Aaberg. 

Scandiloc A/S har mange års erfaring som leverandør inden for banebrydende produkter i form af beslag, låger, luger, hængsler og låsesystemer til kunder i ventilationsindustrien, energisektoren, offshore og fødevarebranchen.

IMAS A/S
Geminivej 4
2670 Greve
Greve Kommune
Danmark
CVR nummer: DK48248713
P nummer: 1001910957

Kontaktperson

AR

Send til en kollega

0.047