23948sdkhjf

Siemens Simatic automationsløsninger – reducér to licenser til én combo-licens

| Medlemsnyhed | Indrykket af Siemens A/S

Hvad betyder en combo-licens, og til hvilke versioner kan de benyttes? Hvilke licenser skal jeg bruge til Simatic-automationløsninger? Det giver vi dig et indblik i her.

For mange Simatic-softwarepakker gælder, at man kan nøjes med én version af licensen. Det gælder både for den klassiske verden og for TIA-portalen. Combo betyder, at én enkelt licens kan benyttes til både den klassiske verden og TIA-portalen. Specielt for TIA-portalen vil den nyeste version (i dag V15.1) også licensmæssigt kunne benyttes til ALLE de tidligere versioner af TIA-portalen.

Dette betyder fx for Step 7, at følgende versioner kan benyttes med en Step 7

Professional V15 combo:

  • Step 7 Professional Classic 2006
  • Step 7 Professional Classic 2010
  • Step 7 Professional Classic 2017
  • TIA-portalen Step 7 Professional V11
  • TIA-portalen Step 7 Professional V12
  • TIA-portalen Step 7 Professional V13
  • TIA-portalen Step 7 Professional V14
  • TIA-portalen Step 7 Professional V15
  • TIA-portalen Step 7 Professional V15.1

Combo-licens for Safety

Man kan ikke bestille en Safety combo-licens. Hvis man skal have en Safety combo-licens, skal man bestille en klassisk Distributed Safety-licens og en opdatering fra Distributed Safety op til TIA Portal Safety Advanced. Herved opgraderes licensen fra en Distributed Safety og op til en Safety Advanced combo-licens.

De versioner, der understøttes er:

  • Distributed Safety op til den nuværende, der hedder Distributed Safety V 5.4 SP5
  • Safety Advanced i TIA-portalen V12; V13, V14, V15 samt V15.1

WinCC flexible

For WinCC flexible og i TIA-portalen gælder følgende:

Det er ikke muligt at bestille en combo-licens direkte. Her skal man bestille en WinCC flexible og herefter opdatere den til en WinCC-version i TIA-portalen.

Den bedste og billigste måde er at bestille en WinCC flexible Compact. Den dækker op til alle xP177-panelerne. Herefter skal der opdateres fra WinCC flexible Compact til WinCC Comfort (der dækker alle paneler i TIA-portalen). Så dækker Comfort combo-licensen begge versioner.

Følgende versioner er dækket:

  • WinCC flexible Standard 2008 SP5
  • WinCC Comfort V11, V12, V13, V14, V15 samt V15.1

Det er ikke muligt at lave en ’ren’ TIA-portal-licens om til en combo-licens. Det skal altså ske fra starten af.

Vi kan altså med tre licenser dække alle versionerne af Step 7, Distributed Safety og WinCC til alle paneler. Hvis serviceteknikerne udstyres med disse tre licenser, har de altid mulighed for at kunne servicere de bestående anlæg med PLC-, Safety- og HMI-paneler.

Det er derfor også meget vigtigt, at man opdaterer hurtigst muligt, når der kommer en opdatering af licensen, fx fra V15 til V16. Det skal også nævnes, at det er muligt at have flere versioner af TIA-portalen installeret samtidig.

Windows 10

Følgende versioner understøtter Windows 10:

  • Classic Step 7 V5.6
  • Step 7 Professional 2017
  • TIA-portalen, V13 SP2
  • TIA-portalen, V14 SP1
  • TIA-portalen, V15 og V15.1
  • For WinCC flexible gælder, at 2008 SP5 er Win10 Compliant.

Er du i tvivl?

Hvis du har yderligere spørgsmål til licenser, softwareversioner og hvad der kan benyttes sammen med hvad, så tag fat i din Siemens kontaktperson eller vores Presales support på 44 77 55 55 eller ind-presales.dk@siemens.com

Vær altid opdateret

Husk, at ved at tegne et eSUS-abonnement sikrer du dig, at du altid er up to date vedr. Simatic-versioner. Vi forventer, at der kommer en ny version af TIA-portalen sidst på året. Denne version bliver automatisk sendt ud til alle med SUS- eller eSUS-abonnementer.

Et hurtigt hint

Opret en fælles e-mailadresse, hvor alle opdateringer modtages. På den måde sikrer du, at alle har adgang til de samme softwarepakker – ikke mindst, hvis en kontaktperson forlader firmaet, for på denne måde er licenser, softwarepakker, kontrakter osv. stadigvæk tilgængelige.

Vil du vide mere? Kontakt Technology Specialist Michael Nielsen Tlf.: 21 20 74 93 

Vil du modtage fagspecifikke nyhedsbreve fra Siemens?

Siemens har tre elektroniske nyhedsbreve – InstallatørNyt, InstrumenteringsNyt og Totally Integrated Automation NYT. Alle nyhedsbrevene er fyldt med spændende produktnyheder, inspirerende cases, lærerige arrangementer, effektive tips og tricks, attraktive konkurrencer, nye digitale features m.m.

Tilmeld dig her: www.siemens.dk/news

Medlemsnyhed

Indrykket af
Siemens A/S

Borupvang 9
2750 Ballerup
Danmark
Siemens A/S

Send til en kollega

0.127