23948sdkhjf

Technomania - et oplevelsesunivers af teknologi og viden

| Medlemsnyhed | Indrykket af hi Tech & Industry Scandinavia

På årets hi Tech & Industry Scandinavia i Herning deltager Ingeniørforeningen, IDA, nu for tredje gang med teknologieventen ”Technomania”, som foregår i hal F den 2. og 3. oktober.

Også denne gang sætter IDA alle sejl til for at skabe et oplevelsesunivers, hvor de besøgende møder fremsynede virksomheder, starte of the art teknologier og dybdegående foredragsholdere fra ind- og udland.

”Vi har god erfaring for, at vores mix af teknologi, viden og specialevents er interessant for messegæsterne. Derfor holder vi fast i ambitionen om Technomania som et fascinerende mødested
i hjertet af hi-messen, hvor vi forsøger at sætte perspektiv på nogle af de teknologier, der er på vej ind i fabrikshallen, på ledelsesgangen og i vores fælles hverdag,” siger Lene Christensen,
som er direktør for området Teknologi, Netværk og Kompetence i IDA. 

Og der bliver både noget at se på og lytte til. IDA forventer at samle omkring 50 udstillere og startup-virksomheder, ligesom en række vidensinstitutioner, heriblandt DTU Space, vil være repræsenteret på Technomania. Dertil kommer et korps af skarpe indlægsholdere, hvor bl.a. emner som ledelse, mobilitet og bæredygtighed er på menuen. 

Netop bæredygtighed er et af årets temaer på Technomania, og her har IDA bestræbt sig på at tænke temaet ind i alle hjørner af eventen - lige fra udstillerstande, forbrug og forplejning til en debat om, hvordan virksomhederne kan bidrage til at redde verden. 

Sammen med Technomanias øvrige temaer – fremtidsteknologi, digitalisering, Industri 4.0 og ledelse - venter der de besøgende et alsidigt program, som kommer vidt omkring på den teknologiske arena. 

”Med fire scener, en aktivitetszone og engagererede samarbejdspartnere får vi et optimalt afsæt for at gøre hal F til et inspirerende omdrejningspunkt for nysgerrige sjæle. Her kan besøgende kigge forbi i kortere eller længere tid for at få en fært af fremtidens teknologier. Og måske også en snak på tværs af fag og job om de muligheder, men også udfordringer, fremtiden stiller os overfor,” siger Lene Christensen. 

IDAs ”Technomania” foregår i hal F den 2. og 3. oktober. 

Ønsker du at opleve Technomania, så hent din fribillet til hi-messen her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
hi Tech & Industry Scandinavia

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
hi Tech & Industry Scandinavia

Send til en kollega

0.171