23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mountain Top Industries placerer to-cifret millionordre hos Egatec

Mountain Top investerer igen i nye maskiner til produktion af ladudstyr til automobilindustrien.

Der er både tale om en genbestilling samt en investering i en helt ny linje, der automatisk skal samle lad-tæpperne til pick-up trucks, som virksomheden har formået at gøre til en global succes.

Salget af pickup trucks er stigende rundt i verdenen. Og det kan mærkes hos danske Mountain Top Industries, der har formået at holde væksten år for år. For flere store bilmærker, er de nemlig den foretrukne leverandør når det gælder specialudstyr for pick-up trucks. Kombineret med bilproducenternes stigende integration af ladudstyr til deres standardprodukter, er der gang i forretningen.

For virksomheden var det naturligt at vælge Egatec igen, da de to parter allerede for fire år siden indgik et samarbejde om den første lamelmaskine. Efterfølgende er det blevet til en 2. generations lamelmaskine og nu udvider Mountain Top yderligere i endnu flere anlæg i flere lande. Virksomhedens COO, Jon Friedrich, udtaler - ”Vi har et godt og langvarigt samarbejde med Egatec. De har en stor indsigt i vores processer og vi ser det klart som en fordel, at de kender vores produkter og vores høje krav til kvalitet samt nødvendighed af driftssikkerhed.”

Mountain Top Industries, som har base i Frederikssund, er en af verdens førende producenter af tilbehør til pick-up trucks til globale kunder som VW, Toyota, Nissan og Ford. De har udviklet en bred vifte af produkter af ladudstyr som typisk er kendetegnet på funktionalitet, høj kvalitet og flot design.

Virksomheden er en såkaldt ”Tier 1 Supplier”, hvilket betyder, at de leverer direkte til automobilindustrien. Dette er omfattet af en række kvalitetskrav, certificeringer, sporbarhed mv. Derfor er kravene til deres underleverandører skyhøje.

”Det er en stor udfordring at levere udstyr til bilindustrien. Man får en forståelse for vigtigheden af nul-fejls kultur og driftssikkerhed. Mountain Top har høje kvalitetskrav til deres processer og intet mindre forventes hellere ikke af deres kunder. Det nye anlæg skal derfor understøtte deres krav til produktkvalitet og ensartethed.” - udtaler Mads Nychel, adm. direktør i Egatec A/S.

Egatec A/S
Hvidkærvej 3
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27348440
P nummer: 1010101979

Kontaktperson

RM
René Møller
Adm. direktør / CEO
+45 631502060 kontakt@egatec.dk

Send til en kollega

0.032