23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Service sikrer effektiviteten hos fynsk teglværk

Hos Strøjer Tegl på Fyn var man hurtige til at se fordelene i at automatisere produktionen, og man investerede i den første robot helt tilbage i 1994.

Siden er yderligere syv robotter blevet installeret i den store hal, hvor ler bliver lavet om til smukke teglsten.

Det er ikke så få teglsten, der bliver sendt ud af fabrikken, der ligger i idylliske omgivelser omringet af marker lidt udenfor Assens på Fyn. Faktisk bliver der produceret 50.000.000 sten om året i et utal af smukke farver lige fra helt lysegrå over de mere traditionelle gule og røde nuancer til sort. Ikke mindre end hver fjerde teglsten i Danmark er fra Strøjer Tegl, og der er altså en god sandsynlighed for, at flere af husene i dit lokalområde er bygget med blødstrøgne sten fra den over 150 år gamle virksomhed. 

Nedbrud til 30.000 kr. i timen

At producere så mange sten hvert år kræver en effektiv produktionslinje. Og en del af produktionslinjen på Strøjer Tegl består af otte Fanuc robotter. De løfter sammen 65 tons om dagen, og det slider på robotterne, når de kører fra 06-22 i hverdagene og 06-18 i weekenden. Strøjer Tegl har derfor lavet en fast serviceaftale med det odenseanske automationshus Gibotech, der sikrer, at robotterne hele tiden kører optimalt i det hårde miljø, hvor der hele tiden lægger et tungt lag støv på anlægget.

- Det vigtigste for os er at undgå nedbrud, så vi kan opretholde en effektiv produktion. Et nedbrud på en robot betyder jo, at hele linjen er nede, og det vil koste os ca. 30.000 kr. i timen, hvis det sker, lyder det fra Henrik Mathisen fra vedligeholdelsesafdelingen.

En af de ting som Strøjer Tegl lægger særlig vægt på i samarbejdet er fleksibilitet.

- Samarbejdet med Gibotech fungerer rigtig godt. Vi ved, at hvis vi får brug for det, så sender de en mand med det samme, også selvom det er udenfor normal arbejdstid. Og de faste servicebesøg bliver altid planlagt, så de passer ind i vores produktion. Vi køber også vores reservedele af Gibotech, da de oftest kan levere fra dag til dag, siger Henrik Mathisen.

Faste, årlige servicebesøg sikrer effektiviteten

Én gang om året besøger en af Gibotechs serviceteknikere fast Strøjer Tegl og foretager et gennemgribende servicetjek. Han ved på forhånd, hvilke reservedele, han skal have med, for det er Gibotechs ansvar at holde regnskab med, hvilke dele, der skal skiftes hvornår for at undgå nedbrud.

- De fleste af vores kunder laver en serviceaftale i forbindelse med, at de køber et anlæg hos os. Men vi laver også service på masser af anlæg som vi ikke selv har solgt. Vi har for eksempel lavet service på robotter, vi ikke har leveret hos Strøjer Tegl i over 15 år, og vi er selvfølgelig glade for, at de viser os den tillid, siger Allan Sloth Hansen, servicechef hos Gibotech.

Selvom Strøjer Tegl selv har en seks mand stor vedligeholdelsesafdeling med både smede og elektrikere, så er der altså ingen af dem, der piller ved robotterne.

- Der er ingen fra Strøjer Tegl, der rører ved robotterne. Det er kun Gibotechs folk, der piller ved dem, når det er nødvendigt. Og de gør det godt, for der har ikke været nogen nedbrud på robotterne indtil nu. Det er jo egentligt ret imponerende, når man tænker på, at den ældste robot er fra 1994, lyder det med et smil fra Henrik Mathisen.

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

MDB
Maria Duerlund Bergholm
Marketingkoordinator
+45 20663520 madb@gibotech.dk

Send til en kollega

0.031