23948sdkhjf

RS Components lancerer strømforsyninger med automatisk tilpasning af strømstyrken

| Medlemsnyhed | Indrykket af RS Components A/S

Enhederne fra Keysight Technologies maksimerer udgangseffekten med fokus på udvikling og test indenfor belysning, køretøjs- og luftfartsindustri.

London, Storbritannien,1. august 2019RS Components (RS), handelsmærke for Electrocomponents plc (LSE: ECM), oplyser at en ny serie af højtydende og avancerede 200 W- og 400 W-strømforsyninger fra Keysight Technologies nu lagerføres. E36200-serien med 1 eller 2 udgange er udviklet til brug, der kræver mere effekt end der leveres fra almindelige bordstrømforsyninger.

Målgruppen for strømforsyningerne er udviklingsingeniører, der designer og tester højeffektive enheder, såsom DC/DC-omformere, drev, sensorer og stik til LED-belysning, elektronik med 12 V, 42 V eller 120 V forsyning til køretøjer og luftfart, elværktøj, robotanlæg og industrielle overvågningssystemer.

E36200-serien består af 4 laboratoriestrømforsyninger med lav udgangs-ripple/støj samt flere indbyggede beskyttelseskredsløb og automatisk områdevalg: 200 W enhederne E36231A (30 V, 20 A) og E36232A (60 V, 10 A) har en enkelt udgang, mens 400 W enhederne E36233A (30 V, 20 A) og E36234A (60 V, 10 A) har to udgange. Alle modellerne er fuldt programmerbare og leveres med USB og LAN, GPIB som ekstraudstyr, samt digitalt I/O-interface.

Strømforsyningens automatiske justering af strømmen er udformet til at give maksimal udgangseffekt og den højest mulige strøm ved alle udgangsspændinger. Derudover har modellerne med to kanaler også en indbygget funktion for serie- og paralleltilslutning til at fordoble spændingen eller strømmen.

Andre vigtige parametre er lav rippel/støj så lav som 350 μV (rms), beskyttelse mod overspænding, overstrøm og overtemperatur, indbygget funktion til præcisionsmåling, datalogning og sekvensering af udgange.

E36200-serien leveres nu fra RS i EMEA- og APAC-regionerne.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
RS Components A/S

Nattergalevej 6
2400 København NV
Danmark
RS Components A/S

Send til en kollega

0.119