23948sdkhjf

SENNEBOGEN materialehåndteringsmaskine til Marius Pedersen A/S

| Medlemsnyhed | Indrykket af UN Mobilkraner A/S

Miljøvirksomheden Marius Pedersen flytter mange tons affald hver eneste dag.

Aarhus-afdelingens investering i en ny materialehåndteringsmaskine i form af en SENNEBOGEN 821M E-serie fra UN Mobilkraner muliggør en mere miljøvenlig og ikke mindst driftsøkonomisk affaldshåndtering.

Fordelagtig udskiftning

Med en stigende fokus på klimaet er Marius Pedersen også blandt de virksomheder, som arbejder ud fra en miljøstrategi. Som en del af strategien har virksomheden således fokus på at reducere miljøpåvirkningen fra deres affaldshåndteringsaktiviteter. Og implementeringen af en ny materialehåndteringsløsning fra UN Mobilkraner har bidraget til en mere miljøvenlig praksis:

- ”Vi er glade for leveringen af den eldrevne materialehåndteringsmaskine til Marius Pedersen, som tidligere har benyttet sig af dieselmaskiner til formålet. Med en SENNEBOGEN fra 821M E-serien sparer virksomheden ikke bare brændstoffet – de oplever også en reduktion på udledning af kvælstofoxider og partikler. Og det er ret smart set i lyset af virksomhedens miljøstrategi,” fortæller Morten Espersen, sælger hos UN Mobilkraner.

Og fordelene er da heller ikke til at overse ifølge Ronnie Fegge, Regionschef hos Marius Pedersen:

- ”Som miljøvirksomhed er vi meget begejstrede for, at vi med den nye SENNEBOGEN skruer ned for miljøbelastningen og samtidig forbedrer arbejdsmiljøet. Og så står vi ikke mindst med en maskine, som forventes at kræve mindre vedligehold, og som har længere levetid. Det er da ren win-win.” 

En investering i fremtiden

I 2016 påbegyndte Marius Pedersen en række ombygninger med henblik på at fremtidssikre driften. Dette indebar en sikring af anlæg, som skulle have strømkapacitet til en el-maskine, såfremt dette ville blive aktuelt. Og det blev det:

- ”Vi stod over for at skulle udskifte nogle af vores maskiner, så vi påbegyndte jagten på at finde den løsning, som bedst kunne matche vores behov. Og det var en længere proces,” fortæller Ronnie Fegge og fortsætter:

- ”I Sverige havde vi mulighed for at se en SENNEBOGEN i drift. Her fik vi en grundig gennemgang af maskinen, og så var vi ikke længere i tvivl. Vi fandt frem til en god aftale med UN Mobilkraner om levering af netop sådan en maskine – og så var vi sådan godt i gang med at fremtidssikre vores drift.”

Upåklageligt samarbejde

Samarbejdet med UN Mobilkraner har været tilfredsstillende på alle punkter – levering og opstart har fungeret upåklageligt ifølge Ronnie Fegge, som er særligt imponeret over det engagement, virksomheden har oplevet fra UN Mobilkraner:

- ”En uge efter leveringen af maskinen fik vi uopfordret besøg af vores kontaktperson hos UN Mobilkraner, som bare lige ville tjekke ind og sikre sig, at alt var, som det skulle være. Og siden har de bare altid været til at få fat i – selv ved småproblemer står de klar til at rykke ud med det samme. Det, synes vi, er en kæmpe fordel.”


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
UN Mobilkraner A/S

Ternevej 4
8641 Sorring
Danmark
UN Mobilkraner A/S

Send til en kollega

0.131