23948sdkhjf

STIHL kårer Lesjöfors-selskab som "Årets leverandør 2018"

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lesjöfors A/S

I juni modtog Velleuer den pris "Årets leverandør" af STIHL, som er en verdensførende producent af motordrevet værktøj. Velleuer blev belønnet for sine fremragende leverancer med hensyn til kvalitet, teknologi, innovation, service og prisleje.

STIHL-koncernen udvikler, fremstiller og sælger motordrevet værktøj til professionel skov- og jordbrug, havearbejde, byggesektoren og privatmarkedet. Virksomheden har hjemsted i Waiblingen i nærheden af Stuttgart og har 17.122 medarbejdere på verdensplan. I 2018 havde virksomheden en omsætning på 3,78 milliarder euro.

Værdifulde underleverandører belønnes

Velleuers meget beærede administrerende direktør modtog den ærefulde pris ved en ceremoni i Waiblingen i det sydlige Tyskland den 4. juni. Prisen blev overrakt af Bertram Kandziora, som er bestyrelsesformand og ansvarlig for produktion og materialer i koncernen. Han siger følgende om prisen:

- Et godt samarbejde er kendetegnet ved, at man kan stole på hinanden. Vores samarbejde kendetegnes ikke blot af pålidelighed og troværdighed – Velleuer tilbyder også fremragende kvalitet, et gunstigt prisleje, fleksibilitet, service og innovation og har gjort det i mange år.

Vinder prisen for fjerde gang

Velleuers kerneforretning består af produktion af både stansede/bukkede emner og trådemner, såsom trykfjedre, trækfjedre og drejefjedre. Virksomheden har over 100 ansatte og er beliggende i Velbert nær Düsseldorf. Alle produkterne har en meget høj kvalitet og opfylder branchestandarderne for kvalitet og miljø. Velleuer har i mange år fremstillet bukkede og stansede emner til STIHL.

- Vi er meget tilfredse med denne fine anerkendelse fra en fremtrædende virksomhed som STIHL. Det er fjerde gang, at vi modtager prisen, og vi er stolte af at kunne bidrage til, at en verdensførende virksomhed kan fremstille verdenskendte produkter af høj kvalitet, siger administrerende direktør for Velleuer Frank Jahn.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lesjöfors A/S

Ringager 9-11
2605 Brøndby
Danmark
Lesjöfors A/S

Send til en kollega

0.099