23948sdkhjf
Del siden
Annonce

3 måleprincipper – én transmitter

Serie-3000 fra Barksdale er en serie af transmittere til tryk, temperatur og niveaumåling, der alle benytter samme transmitter, med et tydeligt 4-ciffer display og en intuitiv menu betjening.

Med en dimension på blot 110x41mm er huset kompakt og let at installere. Det vinklede 14-segment LED-display med 9mm høje cifre kan elektronisk vendes 180°, så transmitteren kan monteres på hovedet, samtidig med huset kan roteres 320° - det gør at enheden altid er nem at installere, selv under trange indbygningsforhold. På trods af huset er forsynet med 3 menu knapper til betjening er transmitteren alligevel klassificeret IP67, støv- og vandtæt (kortvarig neddykning).

Transmitteren leveres i forskellige udgaver, med op til 2 relæudgange og/eller analoge udgangssignaler som 0…10 VDC / 4…20 mA.

Tryktransmitteren hedder BPS3000 og leveres for måleområder fra 0,2 bar op til 600 bar, enten med en piezo- eller en keramisk sensor – begge med en garanteret målenøjagtighed bedre end +/- 0,5%. Procestilslutningen er forskellige gevindtyper – typisk ¼” / ½” – sidstnævnte leveres også med membranforsats, hvis mediet indeholder partikler eller kan størkne.

Temperaturtransmitteren hedder BTS3000 og er en komplet Pt100 sensor (klasse A) med transmitter og lokaldisplay. Sensorens indstikslængde fra 17mm til 650mm med ¼” eller ½” forskruning.

Ønskes det at benytte en termolomme kan alle gængse standarder til Ø6mm følere benyttes, ligesom kalibreringscertifikat for det ønskede måleområde kan medleveres (maks. -30…140oC.

Niveautransmitteren hedder BLS3000 og er baseret på flyderprincippet, med et styrerør i rustfri stål i længder fra 250mm op til 1.000mm. I styrerøret er en reedkæde for aftastning af flyderens placering – en løsning der giver en nøjagtighed på +/-5mm på målingen.

Transmitteren kan sættes op til aflæsning i såvel længde- (%, mm, inch), som volumenenheder (liter, m3 eller gallons).

 

Barksdale serie 3000 er en del af det nye instrumentprogram hos Klinger A/S – se video præsentationen hér eller kontakt www.klinger.dk for mere information

KLINGER Danmark A/S
Nyager 12
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55793913
P nummer: 1003110890

Kontaktperson

MBJ
Morten B. Jensen
Product Manager instruments
+45 43 66 58 04 moj@klinger.dk

Send til en kollega

0.063