23948sdkhjf

Automationsbranchen samles igen i Odense

| Medlemsnyhed | Indrykket af Egatec A/S

Årets store Automationsdag afholdes for fjerde gang i Odense, hvor automation og robotter er højt på agendaen

Egatec A/S inviterer endnu en gang til den populære Automationsdag sammen med 42 udstillere fra branchen. Dørene åbnes kl. 10 fredag den 7. juni på Egatecs adresse i Odense.

Udover masser af nye løsninger, trends og produkter, giver Automationsdagen også rig mulighed for at udvide netværket og styrke relationerne til kolleger i branchen.

- ”Formålet med netværksdagen er at give alle interesserede en mulighed for at mødes, dele erfaringer og komme helt tæt på automation og robotter. Stemningen er afslappet, intim og nærværende. Glæd jer til en inspirerende dag.”, fortæller hovedarrangør Mads Nychel.

Konceptet kører nu på sit fjerde år og er den samme som i starten. Udstillerpladser er udsolgt og der er oprettet en venteliste.

Sidste år da 500 gæster deltog i den tredje Automationsdag, blev verdens største kollaborative robot AURA præsenteret. To store haller var fyldt med 40 udstillere med komponenter, robotceller, maskiner og automatiseringsudstyr. 

Fokus på dette års Automationsdag vil blandt andet være en industriel exoskeleton MATE, som er den første af sin slags på det danske marked. MATE er designet til at støtte overkroppen i manuelle arbejdsprocesser og dermed gør gentagne skulder-arm bevægelser nemmere og mindre anstrengende for medarbejderne. Desuden aflastes medarbejderen med at løfte og arbejde på en mere sikker og ergonomisk måde, med færre arbejdsskader og træthed til følge.

Siden frigivelsen i starten af året, har MATE’en vækket stor interesse og er i gang med at blive testet i flere danske industrivirksomheder.

Tilmeld dig Automationsdag'19


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Egatec A/S

Hvidkærvej 3
5250 Odense SV
Danmark
Egatec A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.143