23948sdkhjf

Salg med elevatortalen

| Medlemsnyhed | Indrykket af JobTeam A/S

Elevatortalen er godt at have styr på inden du skal ud at møde nye samarbejdspartner eller f.eks. til jobsamtale. Her får du et par fif.

Om du skal til jobsamtale eller ud at møde en potentiel kunde/samarbejdspartner, er det godt at have styr på elevatortalen – så du kan sælge dig selv bedst muligt. Med en god elevatortale kan du fremstå professionelt og som en god samarbejdspartner – hvilket kan styrke netværket.

En elevatortale er en ultrakort fortælling om dig selv. Her gives præcise svar på spørgsmålene:

·         Hvem du er (kort basisinformation, som navn og job)

·         Hvad du laver (hvilke arbejdsopgaver du konkret løser og brænder for)

·         Hvad du kan (hvilke resultater, du har skabt)

·         Hvad du vil (fremtiden)

 

En god elevator tale er kort og præcis og afvikles på mellem 30 og 60 sekunder. Talen skal være relevant og skabe oprigtig interesse hos sin samtalepartner, derfor må den selvfølgelig gerne være opmærksomhedsskabende. Talen skal selvfølgelig passe til situationen, der er meget forskel på, hvor din mulige samarbejdspartner er og hvordan jargonen skal være. Vigtigst af alt vil den gode elevatortale lægge op til dialog.

Husk at skrive den ned, lær den udenad øv dig foran en god ven eller en fra dit faglige netværk som vil give dig ærlig og konstruktiv feedback.

 

Har du spørgsmål til JobTeam er du velkommen til at kontakte Helena Mortensen på hem@jobteam.dk

www.jobteam.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
JobTeam A/S

Kongensgade 104, 1.
6700 Esbjerg
Danmark
JobTeam A/S

Send til en kollega

0.107