23948sdkhjf

Standarder og lovgivning – hvordan hænger det sammen?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Standard

Standarder er som udgangspunkt frivillige for virksomheder og organisationer at følge. Dog er der visse undtagelser, hvor love eller EU-direktiver påbyder, at bestemte standarder skal følges.

Men hvad er forskellen, og hvorfor er visse standarder lovpligtige?

Overordnet set findes der standarder inden for tre områder; design, produkt og prøvningsmetoder. Designstandarder, eller såkaldte systemstandarder, angiver hvordan et produkt skal bygges op – lige fra byggeprojekter til IT-projekter. Produktstandarder beskriver, hvordan et specifikt produkt fremstilles og deklareres. Prøvningsmetoder er en beskrivelse af, hvilket udstyr og hvilke betingelser, der er gældende, når et produkts egenskaber skal bestemmes - det kunne fx være ved trækstyrken af plastfolie. På den måde er der standarder for hele virksomhedens virke.

Er standarder frivillige eller lovpligtige?

Standarder er som udgangspunkt frivillige, men det er de dog kun, indtil myndighederne gør dem til lovgivning. Et eksempel på dette er det danske Bygningsreglement, der gennem de sidste 50 år har beskrevet, hvilke standarder der skal bruges, når man opfører et hus. Det gælder lige fra styrken af selve bygningen til, hvordan en vandinstallation skal dimensioneres og udføres. 

- Standarder er et vigtigt element i lovgivningen på byggeområdet, idet de i mange tilfælde kan anvendes som grundlag for at underbygge forståelsen af fx et sikkerhedsniveau. Standarder kan ligeledes anvendes som grundlag for at dokumentere, at en given bygning opfylder Bygningsreglementets krav. Ved at følge beskrivelserne i en standard, der henvises til fra Bygningsreglementet, kan det ofte dokumenteres, at en bygning opfylder de relevante krav. Europæiske standarder bidrager særligt til at ensrette reguleringen af byggeriet ud over landegrænser, hvilket bidrager til et mere åbent marked i EU og til hurtigere udbredelse af gode og sikre løsninger i byggeriet på tværs af EU, forklarer David Hermann, fuldmægtig hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Hvordan hænger standarder sammen med EU-direktiver?

Siden midten af 1980’erne har europæiske standarder været en vigtig brik i skabelsen af det indre marked i Europa. I stedet for at skrive alle tekniske detaljer ind i fælleseuropæiske direktiver, hvilket er stort set umuligt, arbejder man med rammedirektiver. Heri henvises så til standarder som en måde til at opfylde lovgivningens krav til produkterne. På den måde er standarder en vigtig del af det indre marked og spiller en stor rolle for de nationale myndigheder.

Lovpligtige og delvist lovpligtige standarder 

I Danmark har vi i dag følgende lovpligtige standarder:  

1. Standarder, både nationale og europæiske, refereret i Bygningsreglementet (herunder Eurocodes, der er de europæiske normer for dimensionering af bygningsværker)
2. Standarder der henvises til i danske bekendtgørelser (fx fra Miljøstyrelsen)
3. Harmoniserede produktstandarder der henvises til i EU’s Byggevareforordning

Udover de lovpligtige standarder findes der en lang række delvist lovpligtige europæiske standarder, som er refereret i CE-mærkningsdirektiver. Årsagen til at de kun er delvist lovpligtige er, at CE-mærkningsdirektiverne giver mulighed for, at den, der skal CE-mærke produkterne, selv kan bedømme produktet ud fra den overordnede tekst i direktivet.  De fleste vælger dog at bruge de metoder, som den harmoniserede standard anviser. På den måde kan standarder altså være både frivillige, lovpligtige eller delvist lovpligtige. 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Standard

Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
Danmark
Dansk Standard

Send til en kollega

0.147