23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RIVAL har styr på prioriteterne

Hos RIVAL er Safety Before Business, og at gøre tingene rigtigt første gang, dét som står allerøverst på dagsordenen for det daglige arbejde. Det fører rigtigt mange gode ting med sig – både internt og eksternt.

Alle besøgende på RIVAL bliver mødt med en gul vest og sikkerhedssko, hvis de skal en tur uden for administrationsbygningen. Det er en del af RIVALs ”Safety Before Business” politik, som sætter både kunder og medarbejderes sikkerhed før de forretningsmæssige prioriteter.

”For os er det en naturlig del af vores ordentlighed, at sikkerheden altid kommer først,” fortæller medejer og administrationschef Kirsten Holvad. ”Sammen med en forventning om, at vores medarbejdere altid yder deres ypperste for at gøre tingene rigtigt første gang, er sikkerhed den vigtigste prioritet og noget, vi konstant italesætter i forhold til vores medarbejdere.”

Kvalitet er afgørende
RIVAL er certificeret i henhold til ISO 9001:2015 og har en målsætning om, at 99 % af alle ordrer skal leveres uden fejl. Det er en væsentlig gevinst at gøre tingene rigtigt første gang, og det giver en tryghed for RIVALs kunder.

”Det er væsentligt for virksomhedens konkurrencekraft, at vi er ISO-certificeret,” fortæller Kirsten Holvad. ”Vi leverer højkvalitetsarbejde, og hovedparten af vores kunders emner er kritiske og kostbare. Det stiller helt særlige krav. For vores kunder gør det en himmelråbende forskel, at vi er certificeret, frem for at vi ”blot” læner os op ad retningslinjerne og har intentioner om højt kvalitetsarbejde, som vi ser hos flere kolleger.
Vi har brugt i tusindvis af timer på bl.a. at arbejde med procedurer og dokumentation samt indarbejdelse af rutiner for målearbejde på vores Zeiss målemaskine. Her har vi i dag 2,5 mand, som arbejder fast med måling og kontrol af vores emner. Det gør en markant forskel for vores kunder og giver os helt andre muligheder for at leve op til målsætningen om at levere enestående produkter i vanvittig høj kvalitet.”

Levering til tiden – en økonomisk gevinst for kunden
En anden topprioritet hos RIVAL er leveringssikkerhed, som også er tæt forbundet med at gøre tingene rigtigt første gang. Målsætningen er, at 98 % af alle ordrer leveres til tiden.
”Med sikkerhed for levering til tiden kan vores kunder også med tryghed indgå faste aftaler med deres kunder og samtidig reducere egen lagerbinding, fordi de ved, hvornår de kan forvente levering fra os. Det giver økonomiske besparelser og konkurrencemæssige fordele for vores kunder,” siger Kirsten Holvad.” Vores medarbejdere strækker sig gerne langt, hvis der skulle være omstændigheder, som gør, at det kan knibe med at nå en levering til tiden. Så tager de gerne weekender eller aftener i brug for at overholde en aftale med en kunde.”

Produktiviteten stiger
Hos flere af RIVALs kolleger i branchen er det produktivitet, spindeltimer og effektiviseringer, som oftest fremstår som den vigtigste prioritet. Sådan er det ikke hos RIVAL.
”Vores kultur er en anden, og vores erfaringer viser, at gør vi tingene rigtigt første gang med høj prioritering af kvalitet og leveringssikkerhed, så følger produktiviteten med,” siger Kirsten Holvad. ”Samtidig sker det på en måde, som giver motivation og gejst hos vores medarbejdere. De forstår, hvad det betyder, hvis kunden ikke får det rigtige emne i rette kvalitet og til tiden første gang, og de gør alt for at leve op til kundens forventninger og modtage kundens anerkendelse.”

Bemærkes af kunderne
RIVALs prioriteter bemærkes og anerkendes af kunderne. ”Det betyder også, at vi oftest kan reducere prissnakken,” siger Kirsten Holvad. ”Det er selvklart, at totalomkostningerne er lavere for både kunden og os, når vi leverer den rigtige kvalitet første gang – og dermed opnår vi en ægte ”win-win situation.”

 

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819
P nummer: 1001879267

Kontaktperson

Henrik Holvad
Adm. direktør
+45 87885580 hh@rival.dk

Send til en kollega

0.047