23948sdkhjf

KE Fibertec vinder UdviklingVejens Erhvervspris 2019

| Medlemsnyhed | Indrykket af KE Fibertec AS

Tekstilkanal-producenten modtog anerkendelsen på baggrund af virksomhedens fleksibilitet, medarbejderpleje, innovation, markedsdifferentiering, fokus på værdikæden og arbejdet med bæredygtighed.

Stemningen var god og forhåbningerne store, da adm. direktør Carsten Jespersen (th) og produktionsdirektør Johnny Kusk Møller onsdag den 20. marts 2019 deltog i UdviklingVejens generalforsamling.

Senere på aftenen skulle det nemlig offentligøres hvem der er dette års vinder af UdviklingVejens erhvervspris. I alt var der indstillet 42 virksomheder, heraf blev tre nomineret, og af disse valgte repræsentantskabet KE Fibertec som årets modtager af prisen.

De øvrige to nominerede virksomheder var Fermentationexperts i Bække og Pro-Plan i Jels.   

I begrundelsen fremhæves vores fleksibilitet, medarbejderpleje, innovation, markedsdifferentiering, fokus på værdikæden og arbejdet med bæredygtighed.

Repræsentantskabet skriver bl.a.:

"KE Fibertec er på mange måder en dynamisk og succesfuld virksomhed, hvor andre kan høste stor inspiration. Som international leverandør til byggebranchen er virksomheden kontinuerligt påvirket af konjunkturer og konkurrence, hvilket kræver både tilpasningsevne og langsigtet tankegang"

Adm. direktør Carsten Jespersen takkede for prisen med følgende ord: 

"Vi er virkelig taknemmelige for prisen, for vi har været oppe mod nogle virkelig stærke virksomheder. Selv om vi er en eksportvirksomhed, og det er i udlandet, at de fleste nye medarbejdere ansættes, så er vores udgangspunkt i Vejen. Det er her, at vi håber at kunne være i rigtig mange år endnu"


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
KE Fibertec AS

Industrivej Vest 21
6600 Vejen
Danmark
KE Fibertec AS

Send til en kollega

0.146