Metoden kan spare automationsingeniører massevis af timer, men er endnu ikke slået igennem i automationsbranchen, der stadig ofte benytter ladder-diagrammer.

For et par år siden tog den danske producent af labelmaskiner Werosys en stor beslutning. Virksomhedens PLC’er var som de fleste andre programmeret i standard funktionsblokke, men efterhånden som Werosys voksede sig større og antallet af variabler steg, viste det sig at være uholdbart.

Hver gang en ny maskine skulle produceres med andre egenskaber end den forrige, måtte de mere eller mindre starte forfra med kodningen, og det kunne tage flere dage at komme i gang med funktionstests. Derfor valgte de at omprogrammere hele softwareplatformen.

Fra dage til timer
”Vi valgte at kode alting om med objektorienteret programmering, så vi fik et bibliotek af funktioner, som nemt kan genbruges. Alle de basale funktioner kan lynhurtigt implementeres i en ny maskine,” fortæller Bjarke Gerdes-Nielsen, som er teknisk direktør og grundlægger i Werosys.

Det har betydet, at produktionsopstarten er reduceret fra flere dage til få timer.

”Det er helt vildt, hvor meget tid vi sparer. Når vi får en ny ordre, kan vi med det samme indsætte objekterne og have en funktionsdygtig maskine inden for få timer. Dernæst gælder det bare om at fintune den,” siger Bjarke Gerdes-Nielsen.

Genbrug af objekter sikrer robusthed og validitet
Objektorienteret programmering er egentlig ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret i mange år, og de fleste PC-programmører sværger til netop den tilgang. Men i automationsbranchen er den ikke slået igennem endnu.
Det er der flere årsager til, mener Michael Byskov, der er ingeniør i Beckhoff, som producerer PLC’er, der understøtter objektorienteret programmeringssoftware.

”For det første er der tradition for at bruge andre programmeringsmetoder, særligt
ladder-diagrammer, og det kan være svært at ændre traditioner. For det andet har udviklingsværktøjerne ikke været særlig gode. Det har dog ændret sig, så de i dag er meget enklere at bruge,” mener han.

Objektorienteret programmering adskiller sig fra den traditionelle tilgang, ved at man opdeler koden i objekter med et veldefineret interface, som har hver sit ansvarsområde, men deles om fælles funktioner, der går igen. I en produktionsmaskine kunne start-, stop-, og nødstop-funktionerne eksempelvis være fælles funktioner. Objekterne er i udgangspunktet adskilte, men kan programmeres, så de kan tale sammen.

Genbrug sikrer kvalitet og validitet
Fidusen med objektorienteret programmering er, at man får etableret en masse objekter, som kan bruges igen og igen. Når en ny maskine skal produceres, anvender man blot objekterne fra biblioteket.

”Det betyder, at softwaren bliver langt mere ensartet og robust. Kvaliteten og validiteten af objekterne er høj, fordi de benyttes i flere systemer og derfor hele tiden bliver testet,” siger Michael Byskov.
De fleste PLC-programmører er ikke skolet i objektorienteret programmering, men det behøver ikke være en kæmpe omvæltning, mener Michael Byskov.

”Man behøver ikke smide alt væk og starte forfra. Man skal blot strukturere softwaren på en anden måde og tænke på maskinen som bestående af et antal objekter. Når man har skelettet på plads, kan man udvide med ekstra funktioner, og snart har man et fuldendt bibliotek. Det er på det tidspunkt, at investeringen kommer til at bære frugt,” siger Michael Byskov.

Drastisk reduceret fejlrate
For Werosys har ensartetheden og muligheden for at genbruge været en stor gevinst. Foruden at sætte fart på produktionen har det også været med til at ensrette arbejdsgangen, så alle programmerer ud fra samme skabelon.

Dermed undgår de det klassiske problem, at der opstår fejl, fordi medarbejderne programmerer på forskellige måder. Og hvis der skulle opstå en fejl, behøver de kun undersøge enkelte objekter frem for hele koden.

Omstillingen til objektorienteret programmering krævede en del arbejde med at få kodet alle objekterne, men Werosys-folkene mener, at det har været det hele værd.

”Vores fejlrate er reduceret drastisk, og fejlsøgningen er blevet meget nemmere, fordi alting er standardiseret. Når vi kigger tilbage på, hvordan vi gjorde det før, er det ikke til at fatte, at vi har kunnet leve uden,” siger Bjarke Gerdes-Nielsen.