23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny CNC-teknologi skal fremtidssikre Syddansk Erhvervsskole

Syddansk Erhvervsskole opgraderer sit udstyr for at følge med tiden, så man kan uddanne Danmarks dygtigste erhvervsskoleelever, der bidrager med viden om det nyeste udstyr, fortæller campuschef.

På Syddansk Erhvervsskole i Vejle er den faglige begejstring stor.

En ny 5- akset CNC-maskine fra firmaet Gibotech er netop rykket ind på maskinværkstedet i snedkerafdelingen på Boulevarden 36.

Den nye CNC-maskine er ikke alene kæmpe stor, den giver også et kæmpe løft til mulighederne inden for uddannelserne i træfagene og ruster eleverne med kompetencer til fremtiden.

- Vi skal sikre de rette kompetencer hos vores elever, så de er klar til at møde morgendagens udfordringer på arbejdsmarkedet og kan bidrage med nytænkning og viden om nyeste udstyr. Som uddannelsesinstitution er vores undervisningsfaciliteter også væsentlige i tiltrækningen af nye elever, udtaler Lars Due Juhre, campuschef på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

- Derfor er det altid glædeligt, når vi lykkedes med at opgradere vores teknologiske udstyr, så vi som skole følger med tiden og kan uddanne Danmarks dygtigste til gavn for de unge selv og brancherne, siger han.

Moderne og tidssvarende undervisning
Den nye maskine kan ikke alene løse helt andre typer af produktioner. Den giver også eleverne mulighed for at lave mere komplekse typer af fræsninger og vinkler, som udfordrer elevernes evner til at tænke i nye former for bearbejdning af træ.

Med en frihøjde på godt 1 meter i stedet for ca. 20 cm, som findes på skolens øvrige maskiner, giver det nye muligheder i undervisningen.

Henrik Madsen, der er faglærer på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, har været med til at teste den nye CNC-maskine. For ham er der ingen tvivl om, hvad det nye udstyr betyder:

- Vi skal give eleverne det bedste udgangspunkt i vores undervisning. Vi står nu med det nyeste udstyr inden for CNC-området, og det er jeg stolt af. Det viser, at vi følger med udviklingen og giver eleverne mulighed for at lære forskellige maskiner og styringer at kende. Den nye CNC-maskine giver os en unik mulighed for at styrke elevernes evner til at tænke i CAD-CAM programmering og forskellige styresystemer, så de er rustet til lærepladsen og fremtidige job, siger Henrik Madsen.

Investering til gavn for flere
CNC-maskinen er blevet en realitet gennem en investering på 1,6 mio. kr. fra det nationale Videnscenter for Automation og Robotteknologi.

Videnscentret blev i 2017 udpeget af Undervisningsministeriet og er etableret som et konsortium mellem Syddansk Erhvervsskole, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og EUC Syd.

Den nye investering skal være med til at styrke den faglige udvikling på tværs af videnscentrets samarbejdspartnere.

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

MDB
Maria Duerlund Bergholm
Marketingkoordinator
+45 20663520 madb@gibotech.dk

Send til en kollega

0.047