Kategorier
Indryk produkt nu!

Schaeffler lejer er nøgleprodukter

Sælges
Oprettet
Udløber
18. februar 2017
Stand
Ny
For lejeproducenten er produktudvikling af sensorsystemer, elektriske lineære aktuatorer og tilstandsovervågning et vigtigt område, der præsenteres på årets Hannover Messe. Ifølge Schaeffler er komponenter med integrerede sensorsystemer og intelligente aktuatorer en forudsætning for en tættere teknologisk sammenhæng mellem produktion og automation.

Fremtidens mobilitet
Schaefflers strategiske område ”Mobility of tomorrow” omfatter miljøvenlige motorer, urban og interurban transport samt energiproduktion. Schaeffler er en global aktør og leverandør til automobil- og fremstillingsindustrien og har stor knowhow på området, også når det gælder andre transportformer end biler, fx cykler, jernbanetransport og luftfart. Schaeffler samarbejder med industrien om udvikling af konventionelle og vedvarende energityper med fokus på effektive produkter med minimal friktion.

Industry 4.0
Den 4. industrielle revolution er et udtryk for det næste innovationsskridt inden for fremstillingsindustrien. Det er således vigtigt, at komponenter, maskiner og produktionsanlæg indgår i et samlet system ved hjælp af integrerede eller overordnede it-systemer. Hertil kræves komponenter – eksempelvis lejer - der er i stand til afkode og videregive alle relevante informationer. Lejer kan optimeres med sensor- og styringssystemer og anden industriel-it og derved blive ”problemløser” i tilfælde af fejlmeddelelser og driftsforstyrrelser.

Integreret modul til momentmåling
Schaeffler har udviklet et nyt magnetoelastisk modul til momentmåling, der overvåger og styrer produktionsprocesser meget præcist. Der er tale om et montageklart modul, der registrerer maskinens moment og derved overvåger maskintilstand og processer. Dette er en forudsætning for at klare de nye udfordringer på vej mod den 4. industrielle revolution. Modulet anvendes allerede inden for landbruget i gødningsspredere med momentstyring.

PWG: Innovativ kuglegevindspindel til lineære aktuatorer
Schaeffler har udvidet sit spindelprogram med PWG-typen, der er en effektiv gevindspindel med planetruller - en ”intelligent“ elektromekanisk aktuator, der egner sig til små Indbygningsdimensioner. De første projekter med Schaefflers PWG’er er allerede i gang inden for solarteknologien til tracking, i vindmøller, som fremføringsenhed i maskinfremstilling, til stålbearbejdning, i nitte- og bidetænger samt i doseringspistoler. I PWG serien findes der også koblingsaktuatorer til automobilindustrien.

Dokumenteret bedre med X-life
X-life er kvalitetssymbolet for førsteklasses produkter i INA og FAG brand. Produkterne er kendetegnet ved højere dynamisk bæretal i forhold til standardprodukter og dermed længere levetid.
Med samme belastning og uændrede dimensioner øges levetiden for lejer i X-life kvalitet. Der er desuden mulighed for længere vedligeholdelsesintervaller. Omvendt kan X-life lejer optage større belastninger ved samme dimensioner og levetid. Hvis både levetiden og belastningen er uændret, giver X-life lejer mulighed for større performance, optimerede dimensioner og vægtreduktion. X-life lejer bidrager på denne måde til en øgede serviceintervaller, reducerede omkostninger og derved forbedret TCO (Total Cost of Ownership).

Ny lejetype: Toroidalrulleleje FAG TORB i X-life kvalitet
Schaeffler præsenterer sit nye FAG TORB leje på Hannover Messe 2015. Det nye toroidalleje er et vinkelindstilleligt rulleleje i X-life kvalitet. Det forener vinkelindstillingen i et sfærisk rulleleje med den aksiale forskydelighed i et cylindrisk rulleleje eller nåleleje. Med TORB lejet øges styre-frilejringens driftsikkerhed markant. Lejet egner sig til anvendelse på stålvalseværker, i transportbånd, papirmaskiner (f.eks. i tørrecylindre), skibsmotorer, ventilatorer i forbindelse med strømproduktion, tekstilmaskiner, maskiner til levnedsmiddelindustrien samt i landbrugsmaskiner.

Løsninger til „White Etching Cracks“

På Hannover Messe 2015 viste Schaeffler en lang række løsninger på problemet „White Etching Cracks“ (WEC-skader) i lejer. Problemet skyldes ændringer i materialestrukturen, der dannes under lejets overflade, og udefrakommende belastninger kan medføre, at lejet havarerer. Skaden kan optræde i lejer til en lang række anvendelser i industrien samt i vindmøller. En af Schaefflers løsninger på problemet er at gennemhærde lejerne, samtidig med at yder- og inderringene bruneres, og rulningselementerne overfladebehandler med en Durotect B coating. Til høje bæretal anbefaler Schaeffler lejer med karbonitrering af Mancrodur (32MnCrMo6-4-3) med coating Durotect B. Karbonitreringen er en overfladehærdende proces, der minder om karburering, hvor der ud over kulstof tilføjes nitrogen. Denne behandling øger lejets overfladehårdhed og slidstyrke. Ved i stedet at anvende Cronidur 30, der er et speciallejestål, kan forekomsten af WEC med dagens viden fuldstændig undgås.



Sælger
Schaeffler Danmark ApS
Jens Baggesens Vej 90P
8200 Aarhus N
Danmark

Laila Melgaard
Telefon: +45 87394457
Fax: +45 +45 7015 2202


Se hjemmeside
Se flere produkter
Se hele profilen
Kontakt sælger

Send til en kollega

1.424