Lemvigh-Müller A/S

Kategorikoordinator

Du får en central rolle i teamet, og en meget bred daglig kontaktflade internt såvel som eksternt.
Oprettet
Ansøgningsfrist
31. marts 2017
Forventet start
1. maj 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Hovedstaden > Herlev Kommune

Belysning og lysstyring til installations- og projektmarkedet

Med reference til produktchefen for belysning og lysstyring søger vi en kategorikoordinator, som kan understøtte, vedligeholde og udvikle vores sortiment inden for belysning og lysstyring til installations- og projektmarkedet. Du vil få en meget bred pallette af arbejdsopgaver lige fra sortimentsvedligeholdelse til lanceringer, salgskampagner og opfølgning.

Jobbet:

Dine primære opgaver bliver:

  • Planlægge og gennemføre kampagner og lanceringer i samarbejde med leverandører, salg og marketing.
  • Oprettelse, vedligeholdelse og koordinering af varer
  • Vedligeholde vores produktdatabase, så alle produktdata altid er opdateret og produktinformationer er korrekte.
  • Udarbejde markeds- og produktanalyser
  • Bidrage til løbende optimering og udvikling af sortimentet
  • Praktisk planlægning af produkttræningsarrangementer, temadage og workshops inden for produktområdet
  • Opfølgning på samhandelsaftaler med leverandører

Du får en central rolle i teamet, og en meget bred daglig kontaktflade internt såvel som eksternt. Du vedligeholder gode relationer til vores leverandører, som du involverer, når det bliver teknisk ”tungt”. 

Dit arbejdssted vil være vores hovedkontor i Herlev.

Din baggrund:

Der kan være flere indgange til jobbet. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være el-teknisk eller handelsmæssig, og du kan have opbygget din erfaring i en lignende rolle, eller du kan komme fra indkøb, salgssupport eller en tilsvarende koordinerende rolle. Det er en stor fordel, at du har teknisk og/eller kommercielt kendskab til produktområdet, eller et beslægtet el-teknisk område, men det er ikke afgørende, hvis du har teknisk flair, viljen til at lære og en generel interesse for området.

For at få succes i jobbet er det en fordel, at du er resultatorienteret og målrettet i din opgaveløsning, samt at du har flair for tal og data – og generelt en analytisk og struktureret arbejdsstil. Du får mange daglige kontakter på mail, telefon og ved møder både internt og eksterne. Det er derfor vigtigt, at det falder dig naturligt at opbygge relationer og kommunikere, og ikke mindst at du trives i en hverdag med højt tempo.

Da du bliver introduceret til flere systemer, må det falde dig naturligt at lære nyt, og du er formentligt allerede en solid bruger af MS Office, især Excel, som bruges dagligt.

Professionelt, fagligt miljø med udviklingsmuligheder

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af Danmarks førende teknikgrossist, hvor du vil komme til at arbejde i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern, som tænker langsigtet.

Du får stort råderum til at udnytte din viden og erfaring, og samtidig får du mulighed for, at du kan fortsætte din udvikling, indsigt og viden enten ved at dygtiggøre dig yderligere inden for produktområdet eller ved at udnytte koncernens mange andre muligheder. Hertil kommer gode kollegaer og arbejdsfaciliteter i et miljø, hvor også mennesker og værdier har fokus.

Du kan læse mere på www.lemu.dk, eller kontakte konsulent Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015. Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt for dig, så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket ’Søg stillingen’.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Sådan ansøger du

Søg stillingen





Kontaktinformation
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev

Send til en kollega

0.201