Kategorier
Indryk job nu!

Ingeniør med projektlederambitioner søges til R82 A/ S

Oprettet
Har du en teknisk baggrund og brænder du for udvikling- og product care? Har du konstruktionserfaring og flair for design? Vil du gerne udvikles, og har du ambitioner?

For vores kunde R82 A/S i Gedved ved Horsens, søger vi en ingeniør med projektlederambitioner til deres product care og udviklingsafdeling. Du bliver en del af et større team i et udviklingsmiljø præget af innovationskultur og en uformel omgangstone.

Vil du gøre en forskel for børn & unge med særlige behov?

R82 A/S er en af verdens førende leverandører af hjælpemidler til børn og unge med særlige behov. Virksomheden indgår i ETAC koncernen og er ejet af den svenske familiekoncern Nordstjernan. Med et stærkt produktprogram inden for alle områder af

hjælpemidler til unge handicappede i den nævnte målgruppe, som bl.a. omfatter siddesystemer, gå og stå-hjælpemidler, hygiejneprodukter og autostole, er R82 A/S på forkant med fremtiden og spiller en væsentlig og førende rolle i markedet for
virksomhedens produkter. Virksomheden er velkonsolideret og er i kraftig vækst.

Der er ca. 250 ansatte, og man har egne datterselskaber på en række europæiske og oversøiske markeder samt distributionspartnere i over 30 lande.

Der er tale om en virksomhed med stolte traditioner og en stærk kultur, der er præget af social ansvarlighed, hensynsfuldhed og et tæt sammenhold med en uformel omgangstone.

Læs mere på: r82.org

Vil du have indflydelse på R82's produktvedligeholdelses- og facelifts strategier?

Der er tale om en stilling, hvor dit fokus vil være på projektledelse, design og konstruktion. Du vil i tæt samarbejde med dine kolleger i R&D, Supply Chain, salg og marketing være ansvarlig for produktvedligeholdelsesprojekter (facelifts). Du vil få mulighed for at præge designet og konstruktionen i forbindelse med facelifts.

En professionel og dynamisk virksomhed med fokus på kvalitet

    Arbejdsopgaverne vil være følgende:
  • Projektledelse af produktvedligeholdelsesprojekter
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag, herunder business case og kravspecifikation
  • Design og konstruktion af løsninger i forbindelse med facelifts og produktændringer
  • Eksekvering på de fastlagte opgaver og projekter samt løbende status rapportering
  • Generel produktvedligehold i samarbejde med dine kolleger i R&D
  • Vedligeholde port folio overblik for vedligeholdelsesprojekter

Er du kommercielt begavet og en stærk kommunikator?

Din baggrund:
Vi forestiller os, at du kommer med min. 3 års konstruktionserfaring - gerne fra en udviklingsafdeling. Du har en teknisk baggrund som maskiningeniør eller lignende. Ligeledes er du flydende i dansk og engelsk samt rutineret bruger af CAD og Solid Works. Du har et ønske om at gå projektledervejen med en naturlig forståelse for driften. Du har fokus på design og konstruktion med slutbrugeren og markedet i fokus.

Er du en energisk person med mål for øje?

Som person arbejder du struktureret og trives med at arbejde selvstændigt, med forståelsen for vigtigheden af teamwork. Du er innovativ tænkende med et stort drive. Du er kvalitetsbevidst og omstillingsparat.

Du er nysgerrig af natur med en forretningsmæssig tilgang til udfordringer. Ligeledes har du sans for detaljen med målet i fokus. Du er dynamisk og trives med mange bolde i luften. Ydermere bidrager du med humoristisk sans og et godt humør. For den rette er der tale om en attraktiv stilling med gode udviklingsmuligheder.

Virksomheden tilbyder:
En spændende stilling i en markedsførende virksomhed med succes og høje ambitioner omkring den videre vækst. Du bliver en del af en velfungerende og engageret organisation, som er kendetegnet af en uformel omgangstone, professionalisme og udviklingsfokus. Du vil indgå i et fagligt inspirerende miljø af kompetente kolleger, og du vil blive en del af et team, hvor kvalitet er i højsædet. Team spirit og godt humør er vigtige elementer i hverdagen.

Lønpakke, hvor der tages udgangspunkt i kvalifikationer.

Arbejdstiden:
Fuldtid

Tiltrædelse:
1. marts 2016 - vi forventer at afholde samtaler hos R82 i starten af januar 2016

Ansøgning og kontakt:
Lyder det til at være noget for dig, bedes du fremsende en ansøgning, CV samt relevante dokumenter til mail: 155hkn117@jks.dk

JKS varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Hanna K. Nielsen på tlf.: 61 630 766.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt.

Sted
Gedved



Kontaktinformation
JKS a/s
Sofiendalsvej 87
9200 Aalborg
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750
Fax: +45 96750751


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

2.1