23948sdkhjf

Rekordmange havvindmøller i 2012

2012 var et nyt rekordår, hvad angår opstillingen af havvindmøller i Europa. 1.165 MW blev tilsluttet – en stigning på 33 procent fra 2011.
Og udviklingen fortsætter til glæde for Danmark, lyder det fra Vindmølleindustrien.

Europa installerede og nettilsluttede 293 vindmøller på havet i 2012, og dermed bringes antallet af havvindmøller i Europa op på 1.662 fordelt på 61 havmølleparker. De nye tal stammer fra den europæiske vindenergiorganisation, EWEA’s, årlige offshore-statistik og viser, at den samlede kapacitet på havet nu er 4.995 MW.

Udviklingen med mere og mere vindenergi på havet vil fortsætte, lyder det fra Vindmølleindustriens administrerende direktør Jan Hylleberg.

- Tallene fra EWEA viser, at vi igen har overgået os selv i EU, og at vi i hastigt tempo udbygger på havet. Dette er en reaktion på især Storbritanniens fokus på havvind, og udviklingen er noget, som kommer de danske virksomheder i vindindustrien og Danmark rigtig meget til gode, siger Jan Hylleberg.

Næstflest møller i danske farvande
60 procent af alle europæiske havvindmøller står i farvande ud for Storbritannien, mens Danmark følger som nummer to med 18 procent af den samlede kapacitet. Belgien og Tyskland har 8 og 6 procent.

- En stor del af de kommende års massive satsning på havet vil foregå i vores baghave, og danske virksomheder er blandt de absolut mest førende på dette område, og derfor får de danske virksomheder, der fokuserer på hav, kun mere travlt i de kommende år, fortæller Jan Hylleberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08