23948sdkhjf

Vestas fyrer efter milliardunderskud

Vindmølleproducenten vil fjerne 3.000 yderligere stillinger gennem fyringer, frasalg og ansættelsesstop.
Vestas omsatte for 1,988 mia. euro (14,8 mia. kr.) i tredje kvartal, hvilket var 49 procent bedre end året før. I samme periode steg EBIT før særlige poster med 105 mio. euro (783,3 mio. kr.) til 13 mio. euro (97,0 mio. kr.). En række nedskrivninger på udviklingsprojekter betød dog, at resultat før skat blev et underskud på 158 mio. euro (1,2 mia. kr.) mod et minus på 83 mio. euro (619,2 mio. kr.) i tredje kvartal 2011.

- Omsætningen i tredje kvartal steg relativt mere end overleveringerne på grund af en højere andel leveret MW i Europa og Nord- og Sydamerika, en større andel V112-overleveringer, et stort antal turnkey-leverancer med lav omsætningseffekt i tredje kvartal 2011 samt en positiv valutaeffekt, skriver Vestas i sit kvartalsregnskab.

Vestas fastholder samtidig forventningen om en EBIT-margin før særlige poster på 0-4 procent og en omsætning på 6,5-8,0 mia. euro (48,5-59,7 mia. kr.) i 2012.

Vil spare milliarder
Mens omsætningen buldrede derudaf, så det helt anderledes ud, når det gælder koncernens ordreindgang. I tredje kvartal hentede Vestas nye ordrer på beskedne 401 MW, og den samlede ordrebog havde ved udgangen af kvartalet en værdi på 8,3 mia. euro.

Dermed lægger Vestas også op til et særdeles usikkert fjerde kvartal og ikke mindst et usikkert 2013, hvor man forventer et samlet salg på 5 GW. Derfor er Vestas allerede nu ved at gå produktionen efter i sømmene, og det kommer til at betyde nye nedskæringer.

- Vestas forventer således at reducere antallet af medarbejdere yderligere i løbet af 2013 gennem frasalg, fortsat ansættelsesstop og afskedigelser. Dette forventes at bringe antallet af medarbejdere ned på omkring 16.000 ultimo 2013 mod 22.721 ultimo 2011 og et forventet antal medarbejdere på omkring 18.000 ultimo 2012 eller primo 2013, skriver Vestas.

Vindmølleproducenten forventer ved denne manøvre at kunne hente yderligere 150 mio. euro (1,1 mia. kr.) om året i besparelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157