23948sdkhjf

Fynsk smedevirksomhed tredobler omsætningen

World Wide Workers i Munkebo har på et år ansat flere end 20 nye medarbejdere og øget omsætningen fra 10 til 27 mio. kr.
World Wide Workers ApS havde et glimrende 2011, hvor smedevirksomheden øgede omsætningen fra 10 til 27 mio. kr. og samtidig fandt plads til flere end 20 nye medarbejdere.

Direktør Simon Øland mener, at væksten skyldes et fokus fra virksomheden på commitment, fleksibilitet og grundighed, mens det høje kompetenceniveau blandt medarbejderne skaber tillid hos kunderne.

- Vi oplever et behov for mere specialiseret arbejdskraft, så vi dygtiggør vores fastansatte medarbejdere løbende, ligesom vi gør os umage for at have de bedste, mest entusiastiske og fleksible rejsemontører tilknyttet vores virksomhed. Vi har en database med 800 dygtige folk tilknyttet og kan mønstre et hold på få timer til hvilken som helst montageopgave i ind- eller udland, og det betyder alt for kunderne, siger direktør Simon Øland.

Vokset op i den maritime industri
World Wide Workers er specialiseret i smede-, montage- og reparationsarbejde for primært maritime og offshore projekter. Virksomheden er vokset op med den maritime industri, og indtil sin lukning i 2010 lå Lindøværftet rundt om hjørnet.

Mens antallet af skibsværfter svinder ind, stiger efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft til montageopgaver på boreplatforme, offshore vindmøller og moderne anlæg.

Blandt andet har World Wide Workers været med til opførelsen af verdens største biogasanlæg, som er placeret i Holstebro. En af virksomhedens største internationale opgaver udføres for tiden i engelske vindmølleparker som direkte leverandør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11