Også på mandskabssiden har Nordmark Maskinfabrik oprustet i Skagen, og i alt har man nu 15 ansatte i den tidligere Vestas-fabrik. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Samtidig har den nordjyske underleverandør valgt at investere et tocifret millionbeløb i et nyt bore/fræsecenter, som især skal anvendes ved produktion af maskinfundamenter til vindmølleindustrien.
Sidst men ikke mindst har virksomheden indgået en aftale med TopCoat, som nu rykker ind i en del af den nedlagte Vestas-fabrik og fremover kommer til at stå for overfladebehandlingen af de emner, Nordmark Maskinfabrik producerer i Skagen.