23948sdkhjf

Ny direktør bag turnaround hos Brdr. Christensen

Efter to år med dalende omsætning besluttede ejer Kurt Bang Christensen at der skulle nye kræfter til hos Brdr. Christensen. Otto Rábade-Lieber tiltrådte som administrerende direktør i 2011, og beskriver situationen som en god udfordring.
To kedelige år med dalende omsætning og sidste års resultat med røde tal er nu vendt til positive tal hos Brdr. Christensen, der har hjemme i Skuderløse ved Haslev.

Omsætningen er gået fra 52 mio. kr. til 76 mio. kr., og både ordrebeholdning og omsætning er godt på vej tilbage mod niveauet fra 2009. Dette betyder, at Brdr. Christensen er godt på vej mod målet om en fordobling af omsætningen i 2013 i forhold til 2010.

Den positive udvikling har også resulteret i nyansættelser således, at Brdr. Christensen nu beskæftiger 78 medarbejdere i Danmark og 48 mand i Ukraine. Dette er 45 medarbejdere mere end det gennemsnitlige antal ansatte i 2010, fortæller Otto Rábade-Lieber.

- Den stigende ordretilgang er et led i en omlægning af hele salgs- og afsætningsstrategien, herunder etablering af regionale ansvarlige agentnetværk og nu med eget salgskontor i Dubai. Endvidere holdes der konstant fokus på drift, og på at holde en moderne maskinpark med betydelig kapacitet til at opfylde kundernes behov indenfor de tre produktsegmenter vand, olie og gas, siger Otto Rábade-Lieber.

Der er således kapacitet hos Brdr. Christensen til også at realisere en betydelig organisk vækst, hvilket er en del af selskabets strategiplan.

- Omsætningsfremgangen kommer fra hele verden, dog specielt fra Asien og Mellemøsten. Det er tydeligt, at Brdr. Christensens fortsættelse af produkt- og salgsudvikling og ikke mindst medarbejdernes dedikation til at løfte i flok i en nedgangstid har båret frugt, slutter Otto Rábade-Lieber.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064