23948sdkhjf

Generationsskifte hos Migatronic

Peter Roed træder tilbage som administrerende direktør, og posten overtages i stedet Anders H. Jørgensen.
Anders H. Jørgensen er nuværende udviklingschef hos Migatronic og har været ansat i selskabet siden 2005. Generationsskiftet sker med virkning fra 1. oktober.

Økonomidirektør Niels Jørn Jakobsen fortsætter som medlem af direktionen, der i forbindelse med ledelsesændringen udvides med endnu et medlem, idet nuværende HR-chef Martha Holme pr. 1. oktober 2012 overtager det overordnede ansvar for selskabets marketingafdeling og fremover vil varetage en stilling som kommunikations- og HR-direktør.

I forbindelse med sin fratræden som administrerende direktør vil Peter Roed overtage posten som formand for bestyrelsen. Freddy Frandsen fortsætter som næstformand, mens den nuværende bestyrelsesformand Jens Viskinge Jensen vil fortsætte som menigt medlem af bestyrelsen sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer Anders Høiris, Leif Larsen og Vibeke Kappel Andersen. De to sidstnævnte er valgt af medarbejderne i selskabet.

Vækst i første halvår
Samtidig med offentliggørelsen af generationsskiftet fremlagde Migatronic regnskab for første halvår. Det viste en samlet omsætning på 158,8 mio. kr. mod 139,8 mio. kr. i samme periode i 2011, svarende til en stigning på 14 procent. Resultatet før skat blev et overskud på 3,2 mio. kr. mod 1,1 mio. kr. i første halvår 2011.

- Første halvår af 2012 har været præget af stagnation i afsætningen af svejsemaskiner og tilbehør hertil. Afsætningen på især de sydeuropæiske markeder har været vigende. Denne nedgang er dog kompenseret ved fremgang på en række andre markeder, således omsætningen af svejsemaskiner er på samme niveau som samme periode i 2011, skriver Migatronic i regnskabet.

- Inden for svejseautomatisering har Migatronic oplevet en stigende ordreindgang siden slutningen af 2011, hvilket har betydet en væsentlig stigning i omsætningen af automatiseringsløsninger i første halvår 2012. På trods af usikkerhed i den generelle økonomiske situation på markederne forventer Migatronic at kunne fastholde dette omsætningsniveau resten af 2012, hvorefter omsætningen forventes at stabilisere sig på et lidt lavere, men dog tilfredsstillende niveau, lyder det videre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095