23948sdkhjf

Zeteco Energy konkurs

Producenten af husstandsvindmøller og solcelleanlæg er bukket under kun et halvt år efter flytningen til større lokaler.
Zeteco Energy er gået konkurs.

Det skriver aoh.dk med henvisning til Skifteretten i Herning.

Konkursbegæringen blev indgivet torsdag i sidste uge og kommer dermed kun et halvt års tid efter, at Zeteco Energy den 1. december sidste år flyttede i nye og større lokaler.

Over for Metal Supply begrundede daværende salgschef Mogens Sode Nielsen dengang flytningen til La Cours Vej ved motorvejstilkørslen i det østlige Ikast med, at den blandt andet ville give mulighed for at udvide produktionsfaciliteterne, hvis behovet skulle være herfor.

Så sent som i marts beskrev nuværende salgschef Steen Mortensen salget af husstandsvindmøller således over for Ingeniøren:

- I sidste uge nåede vi op på 76 tilsluttede husstandsvindmøller. Og i øjeblikket har vi et par og fyrre møller i pipeline, hvor broderparten af dem ligger som ansøgninger hos kommunerne nu.

Ifølge aoh.dk beskæftiger Zeteco Energy 35 ansatte.

Det er ikke lykkes for Metal Supply at få en kommentar til konkursen fra direktør Jeff Lauritzen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109