23948sdkhjf

Vestas sammenlægger to salgsselskaber

Koncernens salgsselskaber Vestas Asia Pacific og Vestas China bliver i fremtiden til én enhed.
Som led i restruktureringen af Vestas, der har som mål at reducere de faste omkostninger, forbedre indtjeningen og øge kundefokus, har Vestas besluttet at sammenlægge sine to nuværende salgsforretningsenheder Vestas Asia Pacific og Vestas China.

Som følge af reorganiseringen har president for Vestas Asia Pacific, Sean Sutton, efter gensidig aftale fratrådt sin stilling i Vestas. Jens Tommerup, president for Vestas China, vil fremadrettet påtage sig lederskabet for den nye samlede forretningsenhed for Kina og Asien.

- Det nye set-up vil strømline Vestas’ indsats i en region, hvor de kinesiske og asiatiske markeder allerede er tæt forbundet. Oprettelsen af en samlet salgsforretningsenhed for Kina og Asien Oceanien vil understøtte Vestas’ evne til at dele ”best practise” på tværs af Asien og i sidste instans være til gavn for Vestas’ kunder, skriver Vestas i en fondsbørsmeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126