23948sdkhjf

Crisplant frasælger pladebearbejdning

Den østjyske virksomhed har pr. 1. september solgt Crisplant Manufacturing A/S til datterselskabets ledelse.
De nye ejere, Johan Sommer Jermiin, Tim Lundby og Klaus Hohwü Kæstel, har alle en ingeniør- og ledelsesbaggrund i Crisplant og ønsker med overtagelsen at øge salget væsentligt til andre kunder for at mindske afhængigheden til Crisplant.

Crisplant Manufacturing A/S har de senere år udviklet sig til en højteknologisk pladeproducent og udmærker sig ved procesmæssigt at beherske alle discipliner fra opskæring af råmaterialet til den afsluttende overfladebehandling og montage. Virksomheden, med leverandørnetværk i blandt andet Tjekkiet og Kina, omsætter årligt for ca. 35 mio. kr. og har i øjeblikket 33 ansatte medarbejdere i Hornslet.

Vil blive i Hornslet
Som en naturlig udvikling af virksomheden har Crisplant Manufacturing arbejdet med LEAN-procesoptimering, som blandt andet har medført en øget konkurrencedygtighed ved meget små seriestørrelser. En konkurrencedygtighed som virksomheden har styrket yderligere ved hjælp af certificeringer efter ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001.

Virksomhedens daglige ledelse varetages af administrerende direktør Klaus Kæstel med Johan Jermiin som teknisk direktør.

- Det er en spændende udfordring for Johan og jeg. Vi tror på, at vi kan udvikle Crisplant Manufacturing A/S til at blive en kendt og efterspurgt produktionsvirksomhed inden for tyndpladeproduktion og montage, udtaler Klaus Kæstel.

De nye ejere ønsker at bevare og udvikle virksomheden i Hornslet og dermed sikre optimale forhold for både medarbejdere og virksomhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094