23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Veksø får ny salgschef i Danmark

Henrik Wind Jantzen afløser Claus Mølhede, der fortsætter i en nyoprettet stilling som chefkonsulent hos producenten af byrumsinventar.

Henrik Wind Jantzen er netop tiltrådt stillingen som salgschef hos Veksø A/S i Danmark. Han overtager ansvaret efter Claus Mølhede, der har valgt at fokusere sin indsats hos Veksø i en nyoprettet stilling som chefkonsulent.

Henrik Wind Jantzen har beskæftiget sig med salg og markedsføring gennem en lang årrække i markedsledende virksomheder som f.eks. Sony, VDO, Kodak og Navico og har dermed stor erfaring med forhandlersalg og partneraftaler. Han kommer senest fra Inventarrum A/S.

Som salgschef får Henrik Wind Jantzen til opgave at fastholde og udbygge Veksøs position på det danske marked inden for belysning, byrumsinventar og cyklismeprodukter.

- Jeg ser frem til at være med til at berige de danske bymiljøer med vore innovative produkter og løsninger i tæt samarbejde med anlægsgartnere, arkitekter, boligselskaber, entreprenører, kommuner, landskabsarkitekter og andre samarbejdspartnere, siger den nyudnævnte salgschef.

Om Veksø A/S

Virksomheden er etableret i 1950 med produktion af cykelparkering som speciale. I dag er Veksø en af Europas førende design- og fremstillingsvirksomheder inden for byrumsmøbler, cyklisme samt gade- og parkbelysning.

Veksø har hovedsæde i Taulov ved Fredericia og beskæftiger ca. 120 medarbejdere, herunder 70 i Danmark og 50 fordelt på Tyskland, England, Sverige og Letland. Virksomheden har siden 2008 været en del af NRGi-koncernen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02