23948sdkhjf

Nyt underskud hos SPX Flow Technology

SPX Flow Technology Denmark omsatte i 2016 for 1,123 mia. kr. svarende til en tilbagegang på 14 procent sammenlignet med året før.

Resultat før skat endte med et skuffende minus på 95,7 mio. kr. mod -10,5 mio. kr. i 2015. En del af underskuddet skyldes dog, at man i 2015 valgte at lukke produktionen af pladevarmevekslere i Kolding – det har kostet 32 mio. kr. i 2016-regnskabet.

- Markedet har fortsat været præget af lave mælkepriser fra 2015 til midten af 2016, hvilket markant har påvirket vores kunders investeringer og dermed også antallet af modtagne ordrer og omsætningen inden for dette felt i 2016, idet de stigende mælkepriser fra slutningen af 2016 endnu ikke er slået fuldt igennem på kundernes investeringer i perioden, skriver SPX Flow Technology Denmark i deres årsregnskab.

I 2017 forventer virksomhedens ledelse ikke nogen synderlig markedsforbedring, og derfor kalkulerer man med et driftsresultat på 0-5 mio. kr.

SPX Flow Technology Denmark A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 1.122,5 1.303,5
Resultat af primær drift -93,7 -7,6
Resultat før skat -95,7 -10,5
Årets resultat -100,6 -1,5
Balancesum 785,6 908,8
Egenkapital 257,2 317,3
Antal ansatte 482 538
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094