23948sdkhjf

Slut med plastikemballage: Nøddesælger klar med global nyhed

Nøddebazaren.dk lancerer "verdens første bionedbrydelige emballage til nødder og tørfrugter"
Indehaveren af webshoppen Nøddebazaren.dk, Mads Lønnberg, lancerede mandag en helt ny emballage, som han håber på kan blive fremtidens fødevareemballage.

Ifølge Mads Lønnberg er der tale om verdens første bionedbrydelige emballage til nødder og tørfrugter - og altså samtidig et produkt, som han tror og håber kan blive udbredt til mange andre slags fødevarer.

Emballagen består af plantekarton, der indeholder produktinformation og beskytter mod lys, samt en biofolie med barrierer, der minder om en plastikposes; dog helt uden at belaste miljøet. Begge dele er således 100 procent bionedbrydelige, hvilket betyder, at de kan komme i urtehaven eller pejsen uden at belaste miljøet, fastslår Mads Lønnberg.

Æsken er produceret i Danmark i samarbejde med trykkeriet KLS Grafisk, og den koster næsten 10 gange så meget som konkurrenternes, fortæller Mads Lønnberg, der hidtil har brugt plasticbøtter til sine produkter, fordi de var bedst egnet.

Men nu har han altså udviklet den nye, bionedbrydelige emballage, fordi han gerne vil "gå forrest for en mere miljøvenlig fremtid".

- Fødevarebranchen en af de store syndere

- Vores formål er at skabe en sundere og mere klimavenlig madkultur. Derfor har vi brugt tid og ressourcer på at teste og undersøge bionedbrydelige emballageløsninger. Det har nu resulteret i, at vi har udviklet, hvad vi tror er fremtidens fødevareemballage. Vi håber, at vi med dette kan være med til at sætte skub i udviklingen, så flere virksomheder begynder at tænke i alternativer til plastik, konstaterer den københavnske nøddeforhandler.

- Vi producerer over 300 millioner ton plastik på verdensplan om året. Vi har været dårlige til at genanvende, og fødevarebranchen er en af de store syndere. Det har forurenet kloden voldsomt, og det er på tide, at vi undersøger plastikfrie løsninger i alle brancher, tilføjer han.

Nøddebazaren med base i København afsøgte sidste år markedet for en 100 procent kompostérbar emballage til nye produkter, men løb panden mod muren. Et sådant produkt fandtes ganske enkelt ikke, fortæller Mads Lønnberg, som derfor besluttede sig for - i samarbejde med fabrikanten KLS i Hvidovre - at producere det selv.

Hos KLS PurePrint bliver æskerne produceret med anvendelse af elementer, der alle er såkaldt cradle to cradle-certificeret og dermed 100 procent biologisk nedbrydelige og fødevaregodkendte. Biofolien er udviklet i samarbejde med en hollandsk virksomhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36