23948sdkhjf

Demo-dag fokuserer på fiksturer

Demo-dag hos DMG Mori 26.-27. juni fokuserer på fiksturer, Zero Clamp og hurtige omstillinger.

Der bliver mange maskin-demonstrationer, når DMG Mori inviterer på demo-dage om fikstur og om Zero Clamp-systemet. DMG Mori vil sammen med sine partnere, Hoffmann Group, Cadsys og DAMRC, vise, hvordan man kan spare tid på sine omstillinger. Det foregår 26. og 27. juni hos DMG Mori i Fredericia.

Teknikere fra Hoffmann vil fortælle om, hvordan man kan minimere sin opspændingstid og dermed få hurtigere skift og en højere produktivitet med Zero Clamp. Hoffmann er den danske agent for Zero Clamp.

- I nogle tilfælde går du fra at opsætte en produktion på en halv dag til at kunne gøre det på få minutter, siger Rasmus Carlsen, produktsalgschef hos DMG Mori.

Cadsys vil fokusere på, hvordan man hurtigt konstruerer fiksturer til alle CAM-systemer, og hvordan man udnytter Zero Clamp-systemet. Desuden vil Cadsys demonstrere dynamisk fræsning.

Johan Øllgaard Larsen fra DAMRC vil præsentere et oplæg om intelligente fiksturer.

Der vil samtidig være rig mulighed for at se nogle af DMG Moris maskiner i aktion. Der vil blandt andet være en demonstration af DMG Moris FD-maskiner, der foruden fræsning også kan dreje.

- Vi vil gerne vise, hvor let det er at programmere drejning på en fræsemaskine. Det er der ikke så mange, der får brugt maskinerne til, siger Rasmus Carlsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125