23948sdkhjf

Plastindustriens medlemmer ser positivt på fremtiden

I en ny undersøgelse ser medlemmerne lyst på fremtidens produktion og indtjening.

Fremtiden tegner lyst for den danske plastindustri. I hvert fald hvis man skal tro den seneste medlemsundersøgelse, som Plastindustrien netop har gennemført.

Her har 65 medlemmer af brancheorganisationen svaret på, hvad de forventer, at 2017 vil bringe, når det kommer til udvikling i produktion og indtjening.

Over halvdelene af de adspurgte forventer en vækst i omsætning på mellem 2 og 10 procent i 2017 sammenlignet med året før, mens knap 28 procent forventer en vækst der overstiger 10 procent. 

Samtidig forventer 63 procent af de adspurgte en stigning i indtjening, ligesom godt hver tredje virksomhed forventer at skulle udvide personalestaben med op til 10 procent.

International vækst
En af de virksomheder der har store forventninger til 2017 er Expo-Net i Hjørring, der producerer og sælger højteknologiske plastnet. Her tror den administrerende direktør på 15 procents stigning både i omsætning og indtjening i forhold til 2016, ligesom han regner med at medarbejderstaben er øget med cirka 10 procent inden udgangen af året.

En af grundene til virksomhedens optimisme bygger på, at det generelt synes at gå bedre på markeder uden for Danmarks grænser.

- Generelt har eksportmarkedet haft det bedre end det danske marked. Vi leverer til otte eller ni forskellige sektorer, og når det går dem godt, går det også godt hos os, siger Lars Klinkby, der er administrerende direktør i Expo-Net.

Han fortæller, at fokus på eksporten også har bidraget til, at det danske marked for alvor er kommet i gang igen.

- Væksten handler også om en større politisk anerkendelsen af, at eksportvirksomhederne skal være konkurrencedygtige. Både politikerne og brancheorganisationerne er kommet tilbage til forståelsen af, at det er produktionsvirksomhederne, der skaber indtjeningen og omsætningen, hvilket smitter af på de øvrige industrier og den offentlige sektor i Danmark, siger han og tilføjer.

- Tidligere har man talt om, hvordan man skulle fordele, de penge der var. Nu er der endelig kommet på fokus på at prøve at skaffe flere penge, for så bliver den diskussion alt andet end lige noget sjovere, når pengene skal fordeles siger Lars Klinkby.

Nicheproduktion
Expo-Net har valgt at satse på det europæiske nichemarked, hvilket også har bidraget positivt til virksomhedens ordrebøger.

Markedet for filterløsninger er komplekst og har tidligere været domineret af enkelte aktører, men for et par år siden meldte Expo-Net sig ind og tilbød nicheløsninger til det europæiske marked.

Markedsandelene kom ikke fra den ene dag til den anden, men stille og roligt har virksomheden arbejdet sig ind i nicheproduktionen. Nu er det en helt klar strategi for Expo-Net at fortsætte den vej.

- Det ligger godt til vores forretning og vores produkter at tilpasse løsninger til den enkelte kunde. Det giver mindre produktionsserier, men også en mere teknisk kompliceret produktion, og det er der også en god forretning i, så længe vi følger markedet og ikke er ublu i vores pris og krav til kunden, siger Lars Klinkby.

Mere om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført blandt Plastindustriens medlemmer.
  • 83 blev spurgt, 65 har svaret.
  • Virksomhederne bliver bedt om at angive deres forventninger til 2017 sammenlignet mde 2016.

Forventninger til omsætning:

  • 28 pct forventer vækst i omsætning på mere end 10 pct. 
  • 52 pct. forventer vækst i omsætning på mellem 2 og 10 pct.
  • 12 pct forventer omtrent uændret omsætning på +/- 2 pct. 
  • 6 procent forventer tilbagegang på mellem 2 og 10 pct.

Forventinger til indtjening: 

  • 31 pct forventer vækst i indtjening på mere end 10 pct.
  • 34 pct forventer en vækst i indtjening på mellem 2 og 10 pct
  • 26 pct 12 pct forventer omtrent uændret indtjening på +/- 2 pct.
  • 6 pct tilbagegang på mellem 2 og 10 pct.
  • 0 tror på tilbagegang på mere end 10 pct. 

Forventninger til medarbejderantallet:

  • 0 pct forventer en stigning på mere end 10 pct.
  • 37 pct forventer en stigning på mellem 2 og 10 pct
  • 54 procent forventer at have ca det samme antal +/- 2 pct. 
  • 5 pct forventer et fald mellem 2 og 10 pct.
  • 1,5 pct forventer et fald på mere end 10 pct.

Forventninger til investeringer:

  • 35 pct. forventer at investere mere end de gjorde i 2016
  • 49 pct. forventer ca. det samme niveau

  • 8 pct. siger mindre end i 2016
  • 8 pct. siger ved ikke. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.395