23948sdkhjf

Micro Matic skal forsvare de danske farver

Den internationale konkurrence for vækstvirksomheder – EY World Entrepreneur Of The Year løber af stablen i Monaco i disse dage.

Den danske vinder af EY Entrepreneur Of The Year møder nu den globale konkurrence ved årets internationale finale, hvor der ultimativt kåres en World Entrepreneur Of The Year 2017. Det skriver EY i en pressemeddelelse.

Netop global konkurrence er langt fra uvant for den danske vinder, Micro Matic. Virksomheden er etableret og har hovedkontor på Fyn, men er også til stede i hele verden og er globalt ledende inden for udstyr til udskænkning af fadøl i en absolut førerposition med omkring 80 procent af verdensmarkedet. I Monaco skal CEO Søren K. Vilby præsentere virksomhedens fortælling om vækst, strategi, innovation og udvikling for en uafhængig jury.

Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark, tør ikke spå om vinderchancer, men forventer meget positiv feedback til den danske vinder:

- Micro Matic har en lang og indholdsrig historie og har gennemgået en spændende udvikling. Det er et godt eksempel på stærkt og vedvarende entrepreneurskab. Samtidig er det en virksomhed, der har skabt en klar lederposition i sit marked og gennemført en transformation gennem klare strategiske valg og fravalg. En sådan udvikling er der stor respekt for, og det er afgjort faktorer, som spiller positivt ind.

CEO Søren K. Vilby ser frem til at møde mange dygtige virksomhedsejere og vækstvirksomheder i Monaco og også at fortælle mere om de faktorer, der har skabt en succesfuld position for Micro Matic:

- Micro Matic har en klar mission, og virksomhedens ejere har skabt en solid platform, hvor innovation og udvikling er en del af virksomhedens DNA. Den praktiske innovation, som skaber udvikling i produkter, i salgskanaler eller kundeservice er helt afgørende for, at vi har skabt og kan fastholde en global førerposition.

Der er en ganske bred dansk deltagelse ved World Entrepreneur Of The Year i år. Udover CEO Søren K. Vilby fra Micro Matic og Søren Smedegaard Hvid deltager også den nye juryformand og vinder fra 2014 Lars Fløe Nielsen samt Jørgen Mads Clausen, modtager af Æresprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2016.

/he

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062