23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Cementordre til FLSmidth

Den danske ingeniørvirksomhed skal levere en komplet cementfabrik til Power Cement Limited i Pakistan.

Ordren har en værdi af 90 mio. euro og omfatter ingeniørarbejde, indkøb og levering af udstyr til en produktionslinje, der skal kunne producere 7.700 tons cement og klinker per dag. Det skriver FLSmidth i en pressemeddelelse.

Ordren inkluderer en komplet udstyrspakke fra knusning til pakning; herunder blandt andet planetgear fra FLSmidth Maag Gear, stoffiltre fra FLSmidth Airtech, kontrolsystemer og fabriksautomation fra FLSmidth Automation, veje- og målesystemer fra FLSmidth Pfister og et fuldt automatiseret pakkeri med Giromat-pakkere fra FLSmidth Ventomatic.

- Den nye produktionslinje understreger FLSmidths stærke position i Pakistan. Det understreger værdien af en højeffektiv, moderne cementfabrik med minimal miljøpåvirkning og vores banebrydende kvalitetskontrolsystem til cement. Vi ser frem til at samarbejde med Power Cement og Arif Habib-gruppen, som regnes for en af de førende grupper i Pakistan, siger Per Mejnert Kristensen, group executive vice president for FLSmidths cement-division.

Ordren skal efter planen leveres i 2018.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|