23948sdkhjf

Tredje gang var lykkens gang

En prototype af bølgeenergianlægget Wavepiston flyder nu endelig på bølgen blå.

Bølgeenergianlægget Wavepiston er endelig lagt ud til test i DanWecs testsite ud for Hanstholm.

Det har ellers været en lang og sej kamp for Michael Henriksen og Wavepiston at nå dertil.

Umiddelbart efter første forsøg på at udlægge anlæggets streng i 2015 blev den påsejlet – i 2016 forsøgte man sig så igen, men da røg forankringen sig en tur.

Nu har man altså givet den endnu et skud.

Og den 120 meter lange streng med det første energimodul er lagt ud.

- Det hele gik efter planen, utroligt nok, fortæller Michael Henriksen, der har lært at alt hvad der kan gå galt til søs, går galt. 

Anlægget har samme dimensioner, som det hele tiden har haft – en 120 meter lang streng påmonteret otte energimoduler over hele projektperioden.

- De fleste ting på strukturen er fuldskala, men vi starter med nedskalerede energimoduler, det vil sige pladestørrelsen. Når vi har optimeret modulerne, regner vi med at have energimoduler på prototypen i skala 1:2 / 1:3, forklarer Michael Henriksen.

Indtil videre er der altså påsat et testmodul, og så følger resten senere hen over resten af 2017. Lige i øjeblikket er man ved at samle det næste energimodul på havnen i Hanstholm.

Testperioden  for Wavepiston løber nu i halvandet år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127