23948sdkhjf

Plastindustrien: Kommende dansk handlingsplan mod plastforurening rammer helt rigtigt

Plastindustrien glædes over regeringens nye handlingsplan mod plastforurening.

Regeringen har i dag meldt ud, at den vil tage initiativ til en dansk handlingsplan mod plastforurening. Her vil alle Folketingets partier blive inviteret til en drøftelse af, hvordan vi finder løsninger på de stigende udfordringer med plastaffald i havene i Danmark og globalt.

Det vækker glæde hos Plastindustrien.

– Plast har intet at gøre i havet eller i vores natur i øvrigt. Det er udfordring, som Danmark skal gå forrest for at løse, og her rammer regeringens ambition om en handlingsplan helt rigtigt, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

Helhedsorienteret tilgang
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lægger i sine ambitioner for handlingsplanen vægt på, at den danske indsats skal hænge sammen med de initiativer, der lige nu er på vej EU, og med de anbefalinger, som regeringens Board om cirkulær økonomi snart vil præsentere.

Det er en meget fornuftig tilgang, siger Christina Busk:

– En effektiv indsats mod plastforurening skal være helhedsorienteret og ikke bare symbolske slag i luften. Vi er derfor rigtig positive overfor, at regeringen tænker handlingsplanen sammen med både e initiativer, der på vej med EU’s plaststrategi, og med den overordnede indsats for at omstille vores samfund over imod en cirkulær økonomi.

Den enkeltes ansvar
Lunde Larsen fremhæver desuden behovet for, at den danske handlingsplan mod plastforurening skal fokusere på øget vidensopbygning og en informationsindsats overfor borgere og relevante erhverv.

– Vi kan gøre en masse i vores industri og i andre sektorer for at udvikle løsninger, men det er helt afgørende, at vi bruger vores ressourcer rigtigt. Derfor har vi også længe talt for vigtigheden af, at vi får mere viden på området,  så vi kan sætte ind med tiltag, der faktisk gør en forskel, siger Christina Busk og tilføjer

- Hverken du eller jeg skal kaste vores affald fra os – og vi skal alle blive bedre til at tage det affald med som vi ser i naturen. Det lyder simpelt, men det vil faktisk gøre en enorm forskel, hvis vi alle hver især tager ansvar. Plastindustrien vil gerne opfordre til, at der fra politisk side bliver sat fokus på øget oplysning om det personlige ansvar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.883