23948sdkhjf

Kinesere kræver penge af Vestas

Poeples Bank of China er en blandt flere markante sagsøgere i en verserende sag, hvor den tidligere Vestas-ledelse med Ditlev Engel og Bent Carlsen i spidsen er under anklage for at have vildledt aktiemarkedet med efterfølgende store tab til aktionærerne. Kineserne mener at have tabt 44 mio. kr. Det skriver Børsen.

Udover den kinesiske stat er Caisse de depot et placement de Québec, der er en investeringsfond ejet af den canadiske stat, og tyske Allianz Global Investors blandt sagsøgerne. Det fremgår af en deldom fra Retten i Århus, som Børsen har fået aktindsigt i.

Hverken Vestas, Ditlev Engel, Bent Carlsen eller Peoples Bank of China har kommenteret søgsmålet, og Erik Bomans fra konsulenthuset Deminor, der rådgiver sagsøgerne, ønsker heller ikke at bekræfte sine klienters identitet. Han siger dog til Børsen:

- Vestas har gjort alt, hvad de kan for at stille spørgsmålstegn ved, om vores klienter reelt eksisterer og har søgsmålskompetence, og det er altså ret akavet, når man taler om store institutionelle investorer og statslige institutioner og virker derfor mere som et forsøg på at forhale processen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267