23948sdkhjf

Siemens-direktør vil ikke spå om fremtiden

Det er endnu usikkert, hvad fusionen mellem Siemens og Gamesa kommer til at betyde for koncernens aktiviteter i Danmark.

Fusionen mellem Siemens og Gamesa er nu officiel, og dermed er Siemens’ afdelinger i Aalborg, Brande og Vejle nu blevet del af en ny, stor vindmøllekoncern.

Ifølge Michael Hannibal, der hidtil har været CEO for Siemens Wind Powers offshore-aktiviteter, skal topledelsen nu i gang med at se på nye strategier for landvind og havvind. Men hvad det kommer til at betyde for de danske aktiviteter er endnu usikkert, skriver Ritzau Finans ifølge NPInvestor.

- Det vil vi komme tilbage til, når vi har overblik over det nye selskab. Væksten i markedet er uden for Danmark, men Danmark er et fantastisk vidensland, og vi vil selvfølgelig gøre brug af den viden, der skal til, siger Michael Hannibal.

Hans egen stilling som CEO for offshore-delen overtages af Marcus Tacke, og det er endnu usikkert, hvilken rolle Michael Hannibal får i Siemens Gamesa.

Originalartikel: http://npinvestor.dk/node/367263

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.523