23948sdkhjf

Siemens leverer 21 MW til fransk projekt

Siemens Wind Power har modtaget en ordre på 21 MW til et onshore-vindmølleprojekt i det sydvestlige Frankrig.

Vindmølleparken, der ejes af energiselskabet Futuren, installeres nær byerne Courant og Nachamps (Charente-Maritime) i regionen Nouvelle- Aquitaine. Den vil bestå af syv styk af Siemens' direct-drive-mølle SWT-3.2-113.

Det er ikke første gang, Siemens Wind Power leverer til Futuren.

-  En succesfuld etablering af direct-drive-møller i Somme-området har overbevist os om at foretage det samme valg en gang til. Derfor vælger vi den samme type møller til vores vind-projekt i Charente-Maritime, siger Fady Khallouf, CEO hos Futuren.

Når parken sættes i drift vil de syv møller kunne levere strøm til 24.000 franske husholdninger.

Ud over møllerne består ordren af en 21-årig service- og vedligeholdelsesaftale.

Siemens Wind Power forventer at gå i gang med arbejdet i Frankrig i 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109